Annonce
Erhverv

Kurator: Der er kun 250.000 kroner og en bil tilbage i krakket flyselskab

Mange rejsende fra Billund Lufthavn blev berørt, da Primera Air begærede sig selv konkurs den 1. oktober. Arkivfoto

Selv om flyselskabet Primera Airs ledelse i forbindelse med selskabets konkurs har oplyst til skifteretten, at konkursboet har 5,1 millioner kroner til at stå i banken, viser det sig nu, at der kun er 250.000 kroner og en bil tilbage i selskabet. Kuratorerne er på kanten til at lukke boet.

Konkurs: - Der er ingen penge i boet.

Så klart lyder det fra kurator i konkursboet efter Primera Air Morten Hans Jakobsen, advokat i Gorrissen Federspiel. Sammen med de to øvrige kuratorer, Finn Lynge Jepsen fra Elman og Henrik Sjørslev fra DLP Piper, har han siden 2. oktober, da flyselskabet gik konkurs, forsøgt at kortlægge boets aktiver og komme nærmere en forklaring på, hvad der er sket op til konkursen.

- Der var 250.000 kroner og en bil, som vi har solgt for 150.000 kroner. Det er det, siger Morten Hans Jakobsen.

Det undrer ham, for da selskabet gik konkurs, oplyste ledelsen til skifteretten, at selskabet havde 5,1 millioner kroner i banken samt ejendomme, udstyr og inventar for 1,5 millioner kroner.

- Eftersom de fem millioner kroner ikke er der, undersøger vi, hvad der har været af transaktioner, og om nogen er blevet betalt forud for andre. Men det ved vi ikke, siger Morten Hans Jakobsen.

Han fortæller, at banken har tilbageholdt nogle penge til Mastercard-regninger, men at det ikke drejer sig om så stort et beløb.

Annonce

Primera Airs konkurs


  • 1. maj 2017 fremlægger Primera Air et regnskab fyldt med røde tal.
  • 1. oktober 2018 meddeler selskabets bestyrelse, at virksomheden indstiller flyvningerne fra midnat og indgiver en konkursbegæring. Begrundelsen er bl.a. store udgifter til leasing af fly.
  • Dagen efter ændrer Primera Air Scandinavia navn til PAS A/S.
  • 8. oktober oplyser kuratorerne, at "der er bemærkelsesværdigt færre kontanter til rådighed i Primera Air, end hvis man sammenligner med andre flykonkurser".
  • 10. oktober står en tidligere ansat frem i avisen Danmark og fortæller om kritisable arbejdsforhold i flyselskabet, hvor han var pilot.
  • Nu viser det sig, at der er 250.000 kroner tilbage på Primera Airs bankkonto, selv om selskabet selv har oplyst skifteretten, at der står 5,1 millioner kroner.
  • Ifølge retsbogen skylder Primera Air 913 millioner kroner til over 500 kreditorer.

Arbejder gratis

Lige nu er kuratellet i gang med at lede efter debitorer - altså personer eller virksomheder, der skylder Primera Air penge. Det sker som et sidste desperat forsøg på at finde penge til at aflønne Primera Airs medarbejdere, til at betale kuratorerne for at behandle konkursboet og til at betale kreditorerne deres penge tilbage.

- Flyselskabet har reservedele til flyene, men problemet er, at de ligger hos tredjemænd, der også er kreditorer, så de er ikke vilde med at udlevere aktiverne, siger Morten Hans Jakobsen.

Han lægger ikke skjul på, at det ser sort ud for kreditorerne.

- Hvis det fortsætter, at der ikke er penge i boet, bliver det ikke færdigekspederet. I virkeligheden arbejder vi lige nu gratis, og det er der ikke mange advokater, der er interesserede i.

Tæt på at lukke boet

Han ved ikke, hvor længe kuratellet fortsætter med at lede efter penge i konkursboet, man han understreger, at de tre kuratorer vil være helt sikre, før de slipper sagen.

- Men det er på kanten, vil jeg sige. Vi kan efterhånden ikke forsvare at arbejde videre på sagen, siger han.

Beslutter kuratorerne at lukke boet, må kreditorerne betragte deres penge som tabte.

I konkurssager stiller kreditorer ofte en økonomisk garanti over for kuratorerne, hvis der er meget få penge i konkursboet til at betale for konkursbehandlingen. Det sker, fordi kreditorerne håber at få deres penge tilbage. Morten Hans Jakobsen oplyser dog, at ingen kreditorer har stillet garanti over for kuratellet i denne sag.

Ved ingenting

Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours og bestyrelsesmedlem i Primera Air, ved ifølge eget udsagn ingenting om, hvordan det hænger sammen, at Primera Airs ledelse har oplyst 5,1 millioner kroner til skifteretten, når der reelt kun står 250.000 kroner på flyselskabets bankkonto.

- Det er helt sort for mig. Jeg kan ikke få sammenhæng i det. Det må stå for kurators regning. De penge må være et eller andet sted, og der er helt sikkert en forklaring på det, siger han og holder fast i, at han som bestyrelsesmedlem ikke har haft indsigt i Primera Airs økonomi.

Han fortæller også, at han ikke før har hørt beløbet på de 5,1 millioner kroner.

Peder Hornshøj hævder, at han ikke længere er i kontakt med selskabets tidligere direktør, Hrafn Thorgeirsson. Han ønsker heller ikke at udlevere nummeret til Primera Airs ejer og bestyrelsesformand, Andri Mär Ingolfsson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce