Annonce
Sønderborg

Kurdere fra hele Sønderjylland demonstrerede i Sønderborg

En stor flok kurdere demonstrerede onsdag i Sønderborgs gader mod Erdogans bombninger i det nordlige Syrien og resten af verdens laden stå til over for den nu flygtende befolkning, hvoraf en stor del er kurdere. Foto: Lise Kristensen
Stop Erdogans bombninger og forfølgelse af det kurdiske folk, var devisen, da en skare kurdere drog gennem Sønderborgs gader med bannere og flag i regnvejr.

SØNDERBORG: Kurdere fra hele Sønderjylland, men især fra Sønderborg, hvor der bor 200 kurdere, demonstrerede onsdag i byens gader. Med flag og bannere i karakteristiske rød, hvid og grønne farver drog omkring 100 kurdere i samlet flok gennem Sønderborg. De ønsker at gøre opmærksom på den humanitære katastrofe, der tegner sig for kurderne i det nordlige Syrien op mod den tyrkiske grænse.

- Kurderne har bekæmpet IS, og nu bliver de bombet af Erdogan, siger Rashid Oso, der bor i Sønderborg og kommer fra byen Afrin.

Med demonstrationen ønsker de at gøre opmærksom på, kurderne er blevet frataget basale rettigheder, og at de nu ofres i en tyrkisk offensiv mod deres folk.

- Erdogan er bange for, 20-25 millioner kurdere i Tyrkiet ønsker selvstændiggørelse og vil have deres egen stat. Derfor bekæmper han dem ved at gå sammen med fraktioner af IS. De hedder ikke det samme, men det er mennesker med det samme tankegods og holdninger, siger Khoshnaf Isou, der også kommer fra Afrin.

Kurderne frygter, IS genvinder fornyet styrke og vil udøve massakrer på kurderne i det nordlige Syrien, hvor Erdogan vil oprette en såkaldt sikkerhedszone efter sigende for at afværge angreb fra kurderne.

Demonstrations-deltagerne bar billeder af kurdere på flugt. De føler sig ofret i en storpolitisk kamp, hvor de med blod og menneskeliv har lidt store tab og bekæmpet IS, som nu ser ud til at vinde tabt terræn og fornyet styrke, efter amerikanerne har trukket sig ud af det nordlige Syrien og overladt kurdernes skæbne til Erdogan.

- Vi bor netop her i Sønderborg, fordi mange er flygtet fra krigen i Syrien, siger Rashid Oso.

Alene fra hans by er der som følge af krigshandlingerne flygtet 400.000 mennesker.

Annonce

Kurdistan

Kurderne betegnes ofte som den største etniske gruppe uden egen stat. Størstedelen af kurderne lever i Kurdistan, "Kurdernes land", som ikke er en stat, men et område delt mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Kurderne har i dette område kæmpet en årelang - til tider væbnet - kamp for bedre vilkår, mere indflydelse og mulighed for selvstyre eller løsrivelse. Mens nogle kurdere er tilfredse med at leve som borgere i Tyrkiet, Irak, Iran eller Syrien, er der stadig mange, som kæmper for flere rettigheder kulturelt og politisk, mens andre igen fastholder tanken om, at kurderne engang får deres egen stat. KILDE: FAKTALINK

Stop våbeneksport

- Vi ønsker, Danmark stopper med at sende våben til Erdogan. Tyskland og Storbritannien har også indstillet våbeneksporten, lyder det fra kurderne, der gik gennem gågaden og ad Østergade til Apotekerhaven, hvor de gjorde holdt over for butikscenter Borgen.

Kurderne har ikke deres egen stat, men er spredt over flere lande som Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. Tallene for, hvor mange kurdere, der bor hvor, og hvor store landområder de befolker, varierer alt efter valg af kilde. Erdogan betragter kurdiske fraktioner som en del af terrororganisationen PKK og ønsker ikke at give kurderne nogen indrømmelser overhovedet. Kurderne har samarbejdet med USA om at nedkæmpe Islamisk Stat og dets "Kalifat" i en del af Syrien, der ligger uden for det område, hvor der bor flest kurdere.

Kurderne mistede 11.000 soldater, før Islamisk Stat var endeligt nedkæmpet i april. Derfor forventede kurderne politisk støtte fra USA og Vesten, så søndagens aftale mellem Erdogan og Trump om, at amerikanerne trækker sig ud af det nodlige Syrien, kom som et chok for kurderne. Nu ønsker kurderne at råbe resten af verden op - i Washington såvel som i Sønderborg.

Kurderne drog med flag og bannere gennem gaderne for at demonstrere mod de ekskalerende krigshandlinger i det nordlige Syrien, hvor der bor millioner af deres landsmænd. Foto: Lise Kristensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce