Annonce
Udland

Kurdere: Tyrkiet lader ikke civile eller sårede komme ud

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Tyrkiet bryder våbenhvile ved at forhindre tilbagetrækning i Syrien, siger kurdisk leder.

Tyrkiet blokerer for, at kurderne kan trække sig tilbage fra grænsebyen Ras al-Ain i det nordøstlige Syrien.

Civile og sårede kan heller ikke komme ud, lyder det fra lederen af den kurdiskledede styrke SDF, Mazloum Abdi.

Det er et brud på den våbenhvileaftale, Tyrkiet indgik med USA for få dage siden, siger han i et telefoninterview med nyhedsbureauet AFP.

- Tyrkiet forhindrer tilbagetrækningen fra Ras al-Ain-området. De forhindrer, at vores styrker samt de civile og de sårede kan trække sig ud, siger Abdi.

Ifølge våbenhvileaftalen skal SDF trække sig tilbage fra vigtige strategiske områder langs grænsen mellem Syrien og Tyrkiet senest tirsdag aften.

Den anklage afviser Tyrkiet.

- YPG spreder falsk information for at sabotere aftalen mellem Tyrkiet og USA, siger en højtstående tyrkisk embedsmand med henvisning til den kurdiske milits, der er en del af SDF.

Både kurderne og tyrkerne beskylder den anden side for også at have brudt våbenhvilen ved at beskyde byer på hver side af grænsen.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, truer lørdag med at fortsætte offensiven og "knuse terroristernes hoveder", hvis kurderne ikke trækker sig tilbage, inden fristen udløber tirsdag.

Tyrkiet omtaler konsekvent SDF og andre kurdiske grupper, som menes at have bånd til det forbudte arbejderparti PKK, som "terrorister".

Men Mazloum Abdi siger, at han ikke kan efterlade sine soldater i Ras al-Ain og det omkringliggende område, som er belejret af Tyrkiet og dets syriske allierede.

SDF-lederen fortæller også, at kurderne har genoptaget kampen mod Islamisk Stat (IS) i byen Deir al-Zor i det nordlige Syrien.

Det sker, efter at SDF havde indstillet kampen mod den militante islamistiske gruppen for i stedet at fokusere på den tyrkiske offensiv.

- Vi har genoptaget den militære aktion mod IS-celler i Deir al-Zor. Vores styrker arbejder sammen med koalitionsstyrker, siger han med henvisning til den amerikanskledede koalition.

USA var allieret med SDF i kampen mod Islamisk Stat, indtil præsident Donald Trump i sidste uge meddelte, at han ville trække de amerikanske soldater ud af det nordøstlige Syrien forud for den tyrkiske offensiv.

Trump har fået massiv kritik for sin beslutning, også fra egne partifæller. De beskylder ham for at have forrådt kurderne, der har mistet tusindvis af krigere i kampen mod Islamisk Stat.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mand bankede kvindes hoved i gulvet

Vejen

Tømte maskinforretning for motorsave

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Annonce