Annonce
Danmark

Kurdere vil stille mistænkte danske IS-krigere for domstol

Flere partier er klar til at støtte et selvstyre i Syrien økonomisk, så fremmedkrigere kan retsforfølges.

Det kurdiske selvstyre i Syrien er klar til at retsforfølge omkring 10.000 mistænkte Islamisk Stat-krigere, herunder en række danske statsborgere.

Annonce

Flere danske partier synes om idéen. Det skriver Jyllands-Posten.

Retsforfølgelsen af de formodede krigere, der er tilbageholdt i landet, begynder i marts. Det har Abdulkarim Omar, der er udenrigsansvarlig i det kurdiske selvstyre, sagt i en video.

Det internationale samfund bør hjælpe, så det er muligt at etablere en domstol i området, mener Zelal Ceger. Hun er en af lederne af Tev-Dem, som er en paraplyorganisation for de kurdiske organisationer, der reelt styrer det kurdiske selvstyre.

- Vi har fængslet tusinder af jihadister fra hele verden, inklusive fra Danmark. Hvis landene ikke tager deres statsborgere retur, bør de i det mindste støtte os økonomisk med at retsforfølge dem lokalt her, siger Zelal Ceger ifølge Jyllands-Posten.

Det melder flere danske partier sig klar til, heriblandt Venstre.

- Det er garanteret ikke billigt. Derfor er det vigtigt, når vi ønsker at retsforfølge disse mennesker lokalt, at vi fra Vestens side er klar til at bakke op økonomisk, siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen til avisen.

Han mener, at Danmark bør give de nødvendige millionbevillinger, som det måtte kræve fra dansk side.

Også Enhedslisten og Dansk Folkeparti bakker op om idéen.

- Vi beder regeringen om at kvittere og medvirke positivt til, at dette kommer op at stå hurtigst muligt, så der ikke bliver nogen forhindringer fra dansk side, siger retsordfører i DF Peter Skaarup til avisen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) kalder den kurdiske anmodning for "interessant", og han oplyser til Jyllands-Posten, at han vil drøfte det med sine europæiske kolleger.

12 danske statsborgere er i øjeblikket enten fængslet eller tilbageholdt i eller omkring konfliktzonen, oplyser Politiets Efterretningstjeneste (PET).

/ritzau/

Den citerede artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce