Annonce
Sønderborg

Efter smittestigning: Kurdisk formand laver telefonkæde

Antallet af smittede kurdere i Sønderborg vokser. Khoshraf Isou, der er formand for Sønderborg Kurdiske Forening, har sat gang i en telefonkæde for at advare om smitterisikoen. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Fredag blev yderligere 10 kurdere i Sønderborg konstateret smittet med covid-19.
Annonce

Sønderborg: Der går ikke mange minutter mellem hvert nye opkald på Khoshraf Isous mobil, ligesom sms-beskeder tikker ind i jævn strøm. De kommer fra landsmænd, der fortæller, at de nu er blevet corona-testet.

Formanden for Sønderborg Kurdiske Forening har sat gang i en telefonkæde, der opsøger de omkring 150 kurdere i kommunen. Budskabet er klart: Lad dig teste, især hvis du var med til bryllup sidste uge i Aarhus.

Her blev nogle af gæsterne i et kurdisk bryllup smittet med corona, og det er nu årsagen til, at antallet af smittede stiger drastisk i Sønderborg.


- Jeg siger til alle, at det er nu, vi skal passe på. Ikke kramme, ikke give hånd, slet ikke kysse.

Khoshraf Isou


Khoshraf Isou og hans kone var ikke selv med til festen. Men han kender mange, der var. Nogle af dem er konstateret smittet, andre er gået fri.

Annonce

Dans med stof

Forleden blev formanden for den kurdiske forening kontaktet af Sønderborg Kommune, da Styrelsen for Patientsikkerhed havde fundet sammenhængen mellem brylluppet i Aarhus og et stigende antal smittede i Sønderborg. Khoshraf Isou roser kommunens indsats, og han viderebringer gerne myndighedernes råd:

- Jeg siger til alle, at det er nu, vi skal passe på. Ikke kramme, ikke give hånd, slet ikke kysse, remser han op og tilføjer:

- Du bliver måske ikke selv syg. Men husk, at du kan smitte andre, som kan dø af det.

Hvis nogen i det kurdiske miljø i Sønderjylland planlægger bryllup eller andre fester, råder formanden til, at værterne halverer antallet af deltagere. Dansen, som er et vigtigt element i et kurdisk bryllup og som foregår i lange kæder, foreslår han afviklet, så de dansende undgår at holde i hånd:

- Man kan i stedet holde fast i et langt stykke stof mellem hver deltager, og man kan tage maske på imens, siger han.

Fra 60 til nu 88

For en uge siden havde 60 personer i Sønderborg Kommune fået konstateret covid-19 siden marts.

Fredag kl. 14 var antallet steget til 88 personer.

Sønderborg Kommune har 75.000 indbyggere.

Michael Skriver Hansen, sundhedschef i Sønderborg Kommune, appellerer også til, at folk udskyder planlagte fester. Det gælder i det kurdiske miljø såvel som alle andre:

- Overvej, om det ikke kan vente, beder Michael Skriver Hansen.

Torsdag kom Sønderborg på Sundhedsstyrelsens bekymringsliste, da antallet af nye smittede den seneste uge røg op på 22 personer. Fredag var antallet steget til 37 nye smittede pr. 100.000 indbyggere.

Fredag blev en elev på Nordalsskolen også konstateret smittet med covid-19.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce