Annonce
Udland

Kurdisk styrke har trukket sig fra syrisk grænseby

Nazeer Al-Khatib/Ritzau Scanpix
Flere ambulancer var blandt de køretøjer, der forlod Ras al-Ain søndag, da SDF trak sig ud af grænsebyen.

Den kurdiskledede styrke SDF har trukket alle sine soldater ud af grænsebyen Ras al-Ain i det nordøstlige Syrien.

Det meddeler SDF ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har ikke flere soldater i byen, siger SDF-talsmand Kino Gabriel.

Samme melding kommer fra Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, skriver nyhedsbureauet AFP.

86 køretøjer har forladt Ras al-Ain og er kørt i retning af Tal Tamr længere sydpå, bekræfter det tyrkiske forsvarsministerium.

Flere ambulancer var blandt de køretøjer, der forlod Ras al-Ain søndag, skriver AFP. Kort efter, at de var kørt ud af byen, kunne man se flammer komme ud af byens hospital.

Den kurdiske tilbagetrækning er et led i den våbenhvileaftale, som Tyrkiet og USA indgik torsdag.

Lørdag havde SDF's leder, Mazloum Abdi, beskyldt Tyrkiet og dets allierede blandt de syriske oprørere for ikke at lade kurderne komme ud af byen med sårede og civile, der ønske at forlade området.

Tyrkiet har givet kurderne en frist indtil tirsdag aften til at forlade området. Sker det ikke vil de tyrkiskledede styrker "knuse deres hoveder", sagde præsident Recep Tayyip Erdogan lørdag.

Tyrkiet vil oprette en såkaldt sikkerhedszone langs med grænsen.

Våbenhvileaftalen indeholder krav om, at de kurdiske styrker skal trække sig ud af denne zone, der strækker sig 32 kilometer ind i Syrien.

Men der er uenighed om, hvor lang zonen er. Kurderne har accepteret at trække sig ud af et 120 kilometer langt område, der går fra Ras al-Ain til Tal Abyad.

Men Tyrkiet vil have, at zonen strækker sig over hele 440 kilometer langs med grænsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce