Annonce
Kolding

Kursen lagt for de næste fire år med Koldingbogen

Bogdesignet på Koldingbogen blev i 2013 fastlagt til at skulle vare i en 5-årig periode, således at en designperiode automatisk fremover kom til at følge en byrådsperiode. Designperioden 2013-2017 er nu afsluttet, og arkivet står over for at skulle lægge en linje for de næste fire årgange (2018-2021). Stadsarkivar Lene Wul fortæller, at designet ikke er besluttet endnu. Foto: Jacob Schultz

Koldingbogen er udkommet siden 1970. Og med et nyt udspil fra stadsarkivet er de næste fire års udgivelser allerede sat på skinner.

Kolding: Hvis man er blandt de cirka 1000 trofaste købere af Koldingbogen, er der godt nyt. Med et nyt udspil fra Kolding Stadsarkiv er der nemlig lagt planer for de næste fire års udgivelser af den lokalhistoriske bog.

Udspillet drejer sig om indholdet af de kommende fire års bøger, og det er blevet blåstemplet af Kulturudvalget, der økonomisk bidrager til udgivelsen.

De seneste år har Koldingbogen skiftet kurs på et væsentligt punkt. I stedet for at indholde en buket af diverse indkomne manuskripter, så har bogen hvert år haft et fælles tema. Sådan fortsætter udgivelsen de kommende fire år, hvor de samlende temaer bliver Byudvikling (2018), Samlingssteder (2019), Grænser (2020) og (Kulturarvs)Samlinger (2021).

- Jeg synes, det virker rigtig godt med en rød tråd gennem bøgerne. Det er et benspænd, der skærper den enkelte artikel, og der opstår nogle spændende sammenhænge på tværs af kapitlerne, når man læser bogen i sin helhed, siger stadsarkivar Lene Wul.

Temaerne skifter, og der skal også laves et helt nyt design for de kommende fire års bøger. Lene Wul overvejer også andre ændringer:

- Vi kan mærke, at mange interesserer sig for lokalhistorie gennem fotos. Så vi overvejer, om vi også skal ændre på indholdet af bogen, så vi i højere grad end hidtil tilgodeser de mange fantastiske fotos, som vi har liggende i vores arkiv.

Annonce

Koldingbogen

Koldingbogen er udkommet hvert år siden 1970 (undtagen 1973). Den blev etableret i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Fra 1974 og frem til i dag har Kulturudvalget været udgiver af årbogen, og siden 1975 er det stadsarkivet, som har stået for redaktionen af Koldingbogen.Gennem tiden har Koldingbogen ændret form flere gange, men grundkonceptet har været, at artikelbidrag er kommet fra både faghistorikere og en bred række af historieinteresserede borgere.

Siden kommunalreformen i 2007 dækker Koldingbogen hele Kolding Kommune, selv om overvægten af artikler knytter an til postnummer 6000.

Aktuelle temaer

Med de kommende temaer på plads kan arbejdet med de kommende fire års udgaver af Koldingbogen i princippet begynde nu for dem, som har lyst til at bidrage. Alle temaer er valgt, så de knytter an til noget aktuelt i kommunen.

At skrive om byudvikling i 2018-udgaven hænger eksempelvis sammen med, at Koldinghus og Kolding gennem hele året har fejret 750 års jubilæum, og når temaet året efter drejer sig om samlingssteder, er det inspireret af, at Skamlingsbanken er i fuld gang med en fornyelsesplan, der gerne skulle kulminere med opførelsen af et helt nyt besøgscenter.

- Vi har valgt temaer, vi synes, der er aktuelle for de enkelte år. Men de er samtidig så brede, er der er god mulighed for skribenterne for at vælge et emne, som kan passe ind i sammenhængen, hvis man forstår at vinkle sin historie, siger Lene Wul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce