Annonce
Kolding

Kursen lagt for de næste fire år med Koldingbogen

Bogdesignet på Koldingbogen blev i 2013 fastlagt til at skulle vare i en 5-årig periode, således at en designperiode automatisk fremover kom til at følge en byrådsperiode. Designperioden 2013-2017 er nu afsluttet, og arkivet står over for at skulle lægge en linje for de næste fire årgange (2018-2021). Stadsarkivar Lene Wul fortæller, at designet ikke er besluttet endnu. Foto: Jacob Schultz

Koldingbogen er udkommet siden 1970. Og med et nyt udspil fra stadsarkivet er de næste fire års udgivelser allerede sat på skinner.

Kolding: Hvis man er blandt de cirka 1000 trofaste købere af Koldingbogen, er der godt nyt. Med et nyt udspil fra Kolding Stadsarkiv er der nemlig lagt planer for de næste fire års udgivelser af den lokalhistoriske bog.

Udspillet drejer sig om indholdet af de kommende fire års bøger, og det er blevet blåstemplet af Kulturudvalget, der økonomisk bidrager til udgivelsen.

De seneste år har Koldingbogen skiftet kurs på et væsentligt punkt. I stedet for at indholde en buket af diverse indkomne manuskripter, så har bogen hvert år haft et fælles tema. Sådan fortsætter udgivelsen de kommende fire år, hvor de samlende temaer bliver Byudvikling (2018), Samlingssteder (2019), Grænser (2020) og (Kulturarvs)Samlinger (2021).

- Jeg synes, det virker rigtig godt med en rød tråd gennem bøgerne. Det er et benspænd, der skærper den enkelte artikel, og der opstår nogle spændende sammenhænge på tværs af kapitlerne, når man læser bogen i sin helhed, siger stadsarkivar Lene Wul.

Temaerne skifter, og der skal også laves et helt nyt design for de kommende fire års bøger. Lene Wul overvejer også andre ændringer:

- Vi kan mærke, at mange interesserer sig for lokalhistorie gennem fotos. Så vi overvejer, om vi også skal ændre på indholdet af bogen, så vi i højere grad end hidtil tilgodeser de mange fantastiske fotos, som vi har liggende i vores arkiv.

Annonce

Koldingbogen

Koldingbogen er udkommet hvert år siden 1970 (undtagen 1973). Den blev etableret i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Fra 1974 og frem til i dag har Kulturudvalget været udgiver af årbogen, og siden 1975 er det stadsarkivet, som har stået for redaktionen af Koldingbogen.Gennem tiden har Koldingbogen ændret form flere gange, men grundkonceptet har været, at artikelbidrag er kommet fra både faghistorikere og en bred række af historieinteresserede borgere.

Siden kommunalreformen i 2007 dækker Koldingbogen hele Kolding Kommune, selv om overvægten af artikler knytter an til postnummer 6000.

Aktuelle temaer

Med de kommende temaer på plads kan arbejdet med de kommende fire års udgaver af Koldingbogen i princippet begynde nu for dem, som har lyst til at bidrage. Alle temaer er valgt, så de knytter an til noget aktuelt i kommunen.

At skrive om byudvikling i 2018-udgaven hænger eksempelvis sammen med, at Koldinghus og Kolding gennem hele året har fejret 750 års jubilæum, og når temaet året efter drejer sig om samlingssteder, er det inspireret af, at Skamlingsbanken er i fuld gang med en fornyelsesplan, der gerne skulle kulminere med opførelsen af et helt nyt besøgscenter.

- Vi har valgt temaer, vi synes, der er aktuelle for de enkelte år. Men de er samtidig så brede, er der er god mulighed for skribenterne for at vælge et emne, som kan passe ind i sammenhængen, hvis man forstår at vinkle sin historie, siger Lene Wul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Sundhedsordførere: Nu må ministeren stoppe omskæringslægen

Annonce