Annonce
Sydjylland

Gæster undrer sig over højskoles testkrav til vaccinerede: - Hvornår stopper det så?

Anja Rykind-Eriksen (til venstre) understreger, at testkravet er at undgå smittespredning på skolen. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Når Rødding Højskole tirsdag og onsdag i denne uge er værter for et seminar om situationen i Mellemøsten, kræver det en negativ corona-test for at deltage, uanset om man er vaccineret eller ej. Det undrer en af deltagerne, men skolen tør ikke løbe nogen risiko over for de elever, der bor på skolen, lyder det.

Siden slutningen af april har 77-årige Anne-Lise Andersen fra Tjæreborg været vaccineret mod corona-virus. Derfor troede hun også, at det var slut med at blive testet flere gange om ugen, men det viser sig nu, at hun endnu ikke er helt færdig med at blive testet.

Tirsdag og onsdag i denne uge drager hun nemlig til et længe ventet seminar over to dage på Rødding Højskole om udviklingen i Mellemøsten siden det arabiske forår for ti år siden. Til trods for et for længst gyldigt coronapas efter fuld vaccination, skal hun alligevel fremvise en negativ test, der er højest 48 timer gammel.

Skal man i biografen, i teatret eller til fodboldkamp er et coronapas gyldigt 14 dage efter man er blevet vaccineret, og ellers skal man have en negativ test, der højest er 72 timer eller tidligere have været smittet med covid-19.

Annonce

Derfor forstår Anne-Lise Andersen ikke, at hun nu skal fremvise en negativ test for at deltage i arrangementet på Rødding Højskole.

- Det kan godt undre mig lidt, at jeg skal testes, når jeg er vaccineret. Hvornår stopper det så, hvis vi skal blive ved med det, spørger Anne-Lise Andersen.

Hun troede først, det var en fejl, da Rødding Højskole skrev ud, at alle deltagere uden skulle medbringe en negativ test, vaccineret eller ej.

Vil undgå smitte på skolen

Som arrangør af det to dage lange seminar, er det helt op til højskolen at bestemme, hvilke krav de 166 gæster skal opfylde for at deltage. Derfor kan skolen sagtens stille andre krav om corona-test for at deltage i arrangementet, selvom man er vaccineret, så længe skolens retningslinjer ikke er lempeligere end myndighedernes.

Sådan er reglerne for coronapas

Et coronapas er gyldigt når:

  • Der er gået 14 dage fra man har modtaget sit første vaccinestik
  • Man har en negativ lyntest eller PCR-test, der er højest 72 timer gammel
  • Der er gået 14 dage efter man har været testet positiv med en PCR-test og indtil 180 dage efter man har været smittet.

Forstanderen på Rødding Højskole, Anja Rykind-Eriksen, forklarer, at de skærpede krav om corona-test er lavet af hensyn til, at man for alt i verden vil undgå, at der kommer smitte i omløb blandt skolens elever.


Jeg kan sagtens forstå, hvis folk tænker, at nu troede de lige, de var færdige med det bøvl, for der er nok ingen, der synes, det er sjovt at få stykket en pind ned i halsen.

Anja Rykind-Eriksen, forstander, Rødding Højskole


- Der kommer så mange mennesker, samtidig med at vi har 100 elever, der bor på skolen. Derfor gør vi alt i verden for, at der ikke kommer smitte ind på skolen. Hvis det sker, bliver vi nødt til at lukke højskolen ned, og så må vores elever vinke farvel til de sidste uger af deres ophold, siger Anja Rykind-Eriksen.

Hun fortæller, at der har været tilfældet på en anden højskole, hvor en færdigvaccineret elev bragte smitten med sig. Det vil Rødding Højskole ikke risikere, og derfor er retningslinjerne blevet strammet til arrangementet, hvor deltagerne både spiser og overnatter sammen.

Annonce

Forstår undren

I torsdags sendte Rødding Højskole en mail ud til alle deltagerne på seminaret, hvor retningslinjerne omkring corona-test blev meldt ud. Det fik Anne-Lise Andersen og flere andre deltagere til at henvende sig til højskolen, da de undrede sig over reglerne. En undren, som Anja Rykind-Eriksen sagtens kan forstå.

- Jeg kan sagtens forstå, hvis folk tænker, at nu troede de lige, de var færdige med det bøvl, for der er nok ingen, der synes, det er sjovt at få stykket en pind ned i halsen. Jeg tænker dog alligevel, at når man skal være så mange mennesker samlet, så er alle interesseret i at passe så godt på hinanden som muligt, lyder det fra forstanderen.

Højskolen havde i den forgangne weekend et kursus for 50 deltagere, hvor det også var et krav, at man mødte op med en negativ test.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Endelig liv i posthuset igen: Brødre er klar med ny restaurant

Tønder For abonnenter

Nis Peter overlevede to hjertestop: - Hvis ikke der havde været nogen, der kunne førstehjælp, havde han enten været en grøntsag eller død

Annonce