Annonce
Erhverv

Kurven er knækket: Industridanmark skaber igen tusindvis af arbejdspladser

Linak-ejer Bent Jensen har bevidst tilvalgt at beholde en stor produktion i Danmark, og det har skabt mange nye arbejdspladser på fabrikken på Als. Arkivfoto: Timo Battefeld
Industrien i Danmark ansætter igen flere folk og har skabt 17.000 nye job siden 2013. Robotter er en stor del af forklaringen, mener Dansk Industri.

Der er blevet væsentligt flere industriansatte på Linak-fabrikken i Guderup på Als i de senere år.

Helt nøjagtigt er man gået fra 504 timelønnede i 2013 til 630 ved indgangen til 2019.

- Vi har taget en beslutning om at fastholde en vis produktion i Danmark, forklarer Bent Jensen, direktør og ejer af virksomheden, der fremstiller små motorer til hæve-sænke-borde, hospitalssenge og meget andet.

Linak er blot én af mange industriarbejdspladser, der har fået flere folk om bord i de senere år. I 2013 knækkede kurven for alvor, og siden er der skabt 17.000 nye industrijob i Danmark.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) har bearbejdet.

Vendingen er markant, fordi den udligner noget at det enorme tab af job under den seneste finanskrise, der tog sin start i 2008. I årene op til finanskrisen var der en udbredt holdning i det politiske miljø om, at Danmark fremover skulle leve mere af viden end af industriel produktion. Det gjorde ondt på de klassiske industriarbejdspladser.

- Men efter finanskrisen kom der ret hurtigt en erkendelse af, at det ikke var så meget værd at stå med en viden, hvis vi ikke kunne sælge den til nogen. Den skal have en værdi, og det kan man få ved at skabe nogle produkter, som man kan proppe sin viden ned i, siger Kent Damsgaard, direktør i DI.

Tidligere var det et oplagt svar at flytte produktionen til lande med lave lønninger. Det har Linak også gjort, men Bent Jensen har samtidig øje for, at det har store fordele at bevare produktion herhjemme. Han henviser til talrige beretninger om virksomheder, der er blevet skuffet over, hvad de fik ud af at rykke til eksempelvis Kina.

- Mange er blevet overrasket over, at det er bøvlet. Det er ikke bare lykken at flytte til et lavprisland. Ingeniører i de billige lande er ikke billige, og en fabrik har stort set samme pris som herhjemme, siger Bent Jensen.

Annonce
- Jo mere, man har investeret i robotter, jo flere job er der blevet skabt, siger Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri. PR-foto

En masse robotter

Ulempen ved at blive i Danmark har han kompenseret for ved at investere i automation.

- De høje lønninger er et problem, og derfor har vi indført en masse robotter, siger Bent Jensen.

Netop robotter er også en af DI’s vigtigste forklaringer på, at lykken er vendt for industriproduktionen i Danmark. Det har nemlig vist sig, at mere automation ikke automatisk sender fabriksarbejderne ud i en arbejdsløshedskø.

- Det har givet en konkurrencefordel, og jo mere, man har investeret i robotter, jo flere job er der blevet skabt, siger Kent Damsgaard.

Han mener også, at industrien i dag er mere robust, end den var forud for den seneste finanskrise. Derfor er han ikke skræmt ved tanken om, at en ny økonomisk nedtur kan lure om hjørnet efter seks års højkonjunktur.

- På et tidspunkt får vi et tilbageslag, men vi står helt anderledes rustet, end vi gjorde i 2008. Dengang havde vi en nedslidt konkurrenceevne. Vi var for dyre, og vi havde ikke gjort nok for at forfine vores produkter. I dag er vi konkurrencedygtige og har nogle raffinerede produkter, som efterspørges over hele verden, siger Kent Damsgaard.

Fremgangen i antallet af industrijob skal også ses i lyset af, at der generelt er skabt mange job i de senere år, så beskæftigelsen i Danmark nu er historisk høj. Det har også dryppet på industrivirksomhedernes muligheder.

- Man kan sige, at hvis vi ikke kunne vende industribeskæftigelsen nu, så kunne vi aldrig gøre det, siger Kent Damsgaard.

Dansk Industri peger på, at især de små og mellemstore virksomheder kan nå langt ved at omfavne automatiseringen og hyre flere robotter.

Flest i Sydjylland

Fra politisk side kan man også gøre noget for at fastholde udviklingen med et stigende antal industriarbejdspladser. Et enkelt punkt kan få Kent Damsgaard op af stolen: Socialdemokraternes valgløfte om tidlig tilbagetrækning for nedslidte, som nu indgår i regeringsforhandlingerne.

- Diskussionen om at hive mennesker ud af arbejdsmarkedet lige nu, hvor industriarbejdspladserne i den grad mangler arbejdskraft, er helt forkert, siger han.

Geografisk er Sydjylland hjemsted for flest industrijob, knap 56.000, og det er 4,9 procent flere end i 2013. Vestjylland følger efter med knap 38.000 job, men her er tallet faldet med tre procent. Der er ganske vist kommet nye job til i Vestjylland, men det har ikke kunnet opveje et større fald i perioden, oplyser DI.

Højdespringeren er i øvrigt Bornholm med en tilvækst på 18 procent nye industrijob siden 2013, men det baserer sig på meget små tal.

På Als kommer det ikke bag på Bent Jensen fra Linak, at industrien står stærkt i Sydjylland.

- I Sønderjylland går det specielt godt, fordi man har en særlig forpligtelse i forhold til lokalområdet. Det betyder meget for mig, at jeg ikke svigter det område, hvor det hele er bygget op. Jeg vil gerne kæmpe for at få det til at lykkes i Danmark, siger han.

Hvis virksomheden skal åbne en ny fabrik, kan det derfor sagtens blive i Danmark. Men de fabrikker, som Linak allerede har etableret i USA, Kina og Slovakiet bliver ikke rykket hjem, understreger Linak-ejeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce