Annonce
Sønderborg

Kværs og Kliplev biogasanlæg i afgørende slutspurt mod tiden

Biogasanlægget i Kliplev er bedre placeret i forhold til nærhed til motorvejen og infrastruktur, og der er mindre modstand mod det, fordi det ligger i et industrikvarter, så derfor mener Dansk Folkeparti, det er en bedre løsning, end at placere et biogasanlæg i Kværs, hvor borgerne er imod og trafikken vil genere mere.Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Planlagte biogas-forbrændingsanlæg skal være godkendt inden 1. juli for at opnå optimal statstøtte.

KVÆRS/KLIPLEV: - Vi afventer miljøgodkendelse i Aabenraa og regner med at stikke spaden i jorden til efteråret. Halvandet år senere er vi klar til at levere gas til nettet. Det er en forudsætning for, at det bliver til noget, at vi opnår den højeste statstøtte, siger projekt direktør i Sustainable Bio Solutions Lars Byberg.

SBS har netop overtaget biogas-projektet i Kliplev og regner med snart at være klar til at bygge. Det er grunden til, Dansk Folkeparti i Sønderborg har undsagt planerne om et biogasanlæg i Kværs. Kliplev er længere fremme, og de to anlæg vil trække på den samme kreds af biogasleverandører. Slår man en cirkel om de to steder, lapper forsyningsområdet i en diameter på 25 kilometer ind over hinanden. Spørgsmålet er, om der er grundlag for at etablere to biogasanlæg så tæt på hinanden. Det, mener flertallet af politikere i Sønderborg kommune, sagtens kan lade sig gøre. SBS regner med at modtage 600.000 ton gylle om året. I Kværs er der lagt op til den samme mængde biomasse i form af husdyrgødning, afgrøder, organisk dagrenovation, restprodukter fra fødevareindustrien, madaffald m.m. 94 indkomne høringssvar går især på frygt for lugtgener og usikkerheden for de bløde trafikanter, når over 100 tonstunge lastbiler kører forbi med biomasse hver dag.

- Når oplægget er, der skal være 50 kilometer mellem hvert biogasanlæg for at sikre biomassen, overholder vi det ikke engang med kommunens egne to anlæg. Den afstand er der heller ikke mellem det planlagte biogasanlæg i Glansager og Kværs, siger viceborgmester Stefan Lydal, der ikke er blevet populær på at stemme nej til planerne i Kværs.

- Det anlæg, der får spaden i jorden først, er også det, der med sikkerhed bliver opført, siger Stefan Lydal, der har sine tvivl om, begge anlæg i Kliplev og Kværs bliver til noget.

Annonce

Biogasstrid

Biogasanlæggene i Glansager og Kværs skal bringe Sønderborg kommunes CO2 regnskab i nul i 2029 i overensstemmelse med de kommunale Project Zero visioner. Alle partier bakker op om biogasanlægget i Glansager, mens Dansk Folkeparti sidste uge sagde fra over for anlægget i Kværs på grund af mange borgerprotester, og fordi CO2 kvoten ifølge DF sagtens kan opfyldes via en gasledning fra Kliplev umiddelbart på den anden side af kommunegrænsen. Borgere i Felsted på den anden side af motorvejen protesterer også mod biogasanlægget i Kværs, fordi lastbiltransporterne med biomasse kommer gennem byen. Sønderborg kommunes to projekter står samlet i en halv milliard kroner med fynske Nature Energy som projektansvarlig. Der skal tilføres hvert af de to anlæg i Kliplev og Kværs 600.000 ton biomasse om året. Den mængde, mener kritikerne, slet ikke kan hentes i oplandet omkring de to anlæg, hvor gylle og husdyrgødning tegner til at blive et eftertragtet produkt. Sustainable Bio Solutions er projektansvarlig for anlægget i Kliplev. SBS er et internationalt investeringsselskab med Bigadan som total-entreprenør. Bigadan har opført 30 biogasanlæg på verdensplan. Samarbejdspartierne om den statslige energiaftale har besluttet at reducere tilskud til biogasanlæg betragteligt, så projekter, der ikke er godkendt til juli, vil få væsentligt reducerede støttemidler, og det kan koste flere af dem livet.

Betonblander-kapløb

- Den, der rører betonen først, kommer først, og er derfor også det biogasanlæg, der har størst chance for at samle flest leverandører. Der er kamp om landmændenes gylle. Det kan jeg som liberal godt lide. Det ville være et større incitament for den enkelte landmand at bidrage til den grønne dagsorden, hvis den flis, halm og biomasse, han leverer, også kommer den enkelte bedrifts CO2 regnskab til gode, siger formand for Landbo Syd Mogens Dall.

- Jeg ved ikke, om det er et kapløb mellem den ene eller den anden, men vi arbejder hårdt på at skabe den bedst tænkelige løsning i Kværs. Der er modstandere, som er så meget imod, at det er lige meget, hvad vi gør. Vi laver en indkørsel til biogasanlægget fra Felstedvej og undersøger, hvordan vi sikrer de bløde trafikanter. Da DF sagde politisk fra over for biogas i Kværs søndag aften, lå budskabet allerede ude på diverse netmedier. Det er ikke en ordentlig måde at arbejde sammen på, siger udvalgsformand Aase Nyegaard, Fællesllisten.

- Det gør indtryk, når man læser i høringsvarene, at en stor del af lokalområdet er imod projektet, men der er ikke afgørende nyt, som ændrer vores holdning, siger Tage Petersen, Venstre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce