Annonce
112

Kvæstet fra bilulykke er stadig i kritisk tilstand

Bilen ramte først et skilt, så et mindre træ, inden den endte i denne klynge træer. Foto: Larz Grabau
En bil ramte torsdag aften ind i et træ uden for Haderslev. Føreren er død, mens passageren er alvorligt kvæstet.

HADERSLEV: Det var en 29-årig dansk mand bosiddende i Tyskland, som torsdag aften afgik ved døden i trafikulykken på Fjelstrupvej.

Passageren i den tysk indregistrerede VW er en 30-årig lokal mand. Han blev fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital cirka en time efter ulykken. Han er stadig indlagt og var fredag fortsat i kritisk tilstand.

Årsagen til ulykken er stadig ikke opklaret. Bilen kom kørende ad Fjelstrupvej mod Haderslev, da føreren ud for Aastrup Allé mistede herredømmet over den. Bilen fortsatte ind i et vejskilt, snittede et træ og ramte så med voldsom kraft en mindre klynge træer.

- Vi får anmeldelsen om trafikulykken klokken 20.49. Der er to alvorligt kvæstet, og jeg har netop fået besked om, at den ene er død, sagde politiets vagtchef Søren Strægaard torsdag aften omkring klokken 21.40:

- Det skulle være føreren, der er dræbt, og mere kan jeg ikke sige nu. Vi arbejder på stedet, tilføjede han.

De pårørende til den omkomne er underrettet.

Politiet arbejdede natten til fredag på stedet og opfordrede i den forbindelse personer til at holde afstand til ulykkesstedet. En nabo hjalp med at stoppe trafikken.

En bilinspektør arbejdede i løbet natten på stedet for at klarlægge, hvordan ulykken skete.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce