Annonce
Tønder

Kvaksalver fra Rømø gik amok i retten, så politiet måtte tilkaldes

Ved Retten i Tønder var der onsdag en noget speciel sag, der indebar en alternativ behandler, der i en lægerapport-lignende skrivelse havde omtalt sig selv som læge.
En 58-årig mand fra Rømø blev onsdag idømt en advarsel af retten i Tønder i sag om brug af lægetitel og lægeerklæringer.
Annonce

Tønder: Onsdag eftermiddag var der virak i retten i Tønder, hvor en speget sag fandt sted. En 58-årig mand var tiltalt for i en behandlingsrapport at have udgivet sig som læge.

Men allerede inden dommeren trådte ind i det lille retslokale i Tønder, var der behov for at tilkalde politiet, da den tiltalte overfor sagens anklager i stærke vendinger og med store gestikulationer gav udtryk for sin utilfredshed med sagen.

Med politiet på plads faldt der ro over tingene, og dommeren kunne lade sagen gå sin gang.

Annonce

Alternativ behandler

Sagen tog sin begyndelse på Rømø i starten af foråret 2018, hvor den tiltalte, der til daglig blandt andet er alternativ behandler, behandlede en patient og derefter skrev en form for rapport om patienten.

Rapporten, der af anklagemyndigheden blev betragtet som værende en lægeerklæring, blev via mail sendt til en advokat, som ville benytte denne sag i en retssag for den pågældende patient. Denne blev erklæret ugyldig, og herigennem blev anklagemyndigheden opmærksom på rapporten.

Anklagemyndigheden videresendte den tiltaltes lægeerklæring til Styrelsen for Patientsikkerhed, som bekræftede, at den tiltalte ikke var lægeuddannet og dermed heller ikke havde lægeautorisation.

Den tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede, at det var en anbefaling, han gav i rapporten, og at han ikke var lægeuddannet - han agerede i stedet som alternativ behandler.

Dette var på trods af, at han i flere steder i rapporten havde skrevet vendinger som blandt andet "lægens konklusion".

Annonce

Ikke noget lignende

Sagen var så usædvanlig, at anklageren meddelte retten, at han havde svært ved at finde en sag, der 100 procent matchede den pågældende sag.

Med baggrund i et par andre lignende sager mente anklageren, at den tiltalte skulle straffes med en bøde på mellem 10.000 og 20.000 kroner for at bryde lægeautorisationsloven.

Forsvareren mente dog, at det var i begrænset omfang, at den tiltalte brugte titlen læge, mens den lange sagsbehandlingstid på godt 2,5 år desuden talte for, at en eventuel bødestraf skulle undgås. Derudover stillede den beskikkede forsvarer spørgsmålstegn ved, om klienten var straffeegnet.

Annonce

Afbrød dommeren

Under retsmødet afbrød den tiltalte både anklagemyndigheden og dommeren flere gange, og til sidst måtte dommeren bede den tiltalte dæmpe sig.

Efter at havde hørt de forskellige forklaringer, besluttede dommeren at give den tiltalte en advarsel på grund af den tiltaltes personlige forhold, sagens lange sagsbehandlingstid, og fordi der var tale om en engangsforseelse.

Den tiltalte besluttede sig i samråd med sin forsvarer at tage imod advarslen, som samtidig betød, at den tiltalte erklærede sig skyldig i at have brudt autorisationsloven.

Anklageren var dog utilfreds med dommen, og han er sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed gået i tænkeboks om en mulig ankesag til Vestre Landsret. En udmelding om den mulige ankesag foreligger ifølge anklagemyndigheden om et par uger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce