Annonce
Kolding

Kvalitet i daginstitutionerne

Annonce

Læserbrev: I Kolding Kommune er der god kvalitet i daginstitutionerne. I Kolding Kommune ligger vi fint i forhold til normeringen – MEN.

I Kolding Kommune er prioriteringen mellem uddannet personale og ikke-uddannet personale ikke god og langt fra ambitiøs nok.

Vores tildelingsmodel hedder 55% pædagoger og 45% medhjælpere. Det er den ringeste pædagogandel bland de sydjyske kommuner. Til sammenligning hedder fordelingen 80% pædagoger i Sønderborg.

Jeg skal ikke anfægte medhjælpernes dygtighed, for det handler ikke om at udskamme en bestemt gruppe. Det handler om at beslutte sig for hvor, højt vi vil sætte ambitionsniveauet for den hverdag, vi giver vores børn.

Som uddannet pædagog er du altså bedre klædt på i forhold til arbejdet med børn, og i forhold til samarbejdet med andre faggrupper. I samtalen med forældrene, lærerne, psykologerne eller rådgiverne, eller hvem som helst. Du er bedre til at tackle udfordringer der handler om sårbare børn osv. osv.

For Radikale Venstre er børnene stadig vores vigtigste ressource. Vi skal sikre den gode start på livet, for det er de første leveår der er afgørende for resten af dit liv.

Med de ressourcer der tildeles via regeringens lov om minimumsnormeringer, ønsker Radikale Venstre at sætte ambitionsniveauet noget højere. Det spiller sammen med de politiske ambitioner på området, og nu har vi muligheden.

Skulle vi ikke gøre som Sønderborg?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce