Annonce
Haderslev

Kvickly-byggeri skrider frem: Flere forretninger på vej

Der bygges om i stor stil i Kvickly på Jomfrustien i Haderslev. Forretningen er på vej til at blive en SuperBrugsen, og der kommer blandt andet meget mere fokus på mad, fortæller den nye uddeler John Høy Jessen, som her viser, hvor forretningens nye store bagerafdelinger kommer til at ligge. Foto: Inge Rogat Møller
I oktober bliver Kvickly til SuperBrugsen efter stor modernisering, hvor der kommer endnu mere fokus på mad. Yderligere forretninger er på vej. Ny uddeler står i spidsen for omstillingen.
Annonce

Haderslev: Antallet af forretninger i Kvickly-bygningen stiger. Ikke blot Nordea rykker sine bankaktiviteter til Jomfrustien. Danmarks største frivillige indkøbskæde inden for hårde hvidevarer, forbrugerelektronik, små el-apparater og belysning, El-Salg, åbner 1. september også en afdeling i tilknytning til forretningen. Yderligere et stort forretningslejemål forhandles der i øjeblikket om.

- Men det kan jeg endnu ikke sige noget om, siger John Høy Jessen, der siden 1. juli har været chef for Coops forretning på Jomfrustien i Haderslev.

Dermed bliver der med Løve Apoteket i alt fire forretninger og en bank i bygningen.

Både ude og inde har håndværkerne gennem de seneste måneder arbejdet på højtryk. Coops egen store butik er nemlig også under forvandling. Kvickly bliver til SuperBrugsen, og i den forbindelse bliver hele forretningen bygget om og renoveret. John Høy Jessen er ansat som uddeler til at stå i spidsen for det projekt.

Annonce

Åbning i oktober

- Vi forventer at kunne åbne i starten af oktober, siger John Høy Jessen, der ser frem til åbningsdagen:

- Vi får Danmarks mest moderne SuperBrugsen, som også bliver én af de største med det største sortiment, forklarer han.

Alle kunderne kan følge med i ombygningen. Ved indgangen er der hængt et stort kort op, der fortæller, hvad der sker. Forretningen bliver vendt rundt, siger John Høy Jessen. Foto: Inge Rogat Møller

Coops forretning bliver på grund af de andre butikker 300 kvadratmeter mindre. Blandt andet derfor bliver tekstil- og isenkram-afdelingerne mindre.

- Men det er også fordi, vi vil koncentrere os om et skabe et fantastisk madunivers med et meget stort udvalg af slagterivarer og delikatesser af høj kvalitet - som blandt andet også er lokalt fremstillede, siger John Høy Jessen.


Vi får Danmarks mest moderne SuperBrugsen, som også bliver én af de største med det største sortiment.

John Høy Jessen


Han oplyser, at den nye SuperBrugsen kommer til at råde over en meget stor bagerforretning - BrødCooperativet.

- Den bliver meget flot, og bliver også et sted, hvor man kan hente frokost - altså tage mad med på farten, siger John Høy Jessen, som forklarer, at brødet bliver bagt i Kvickly Vojens.

Annonce

Køl og frost skal skiftes

Det skal være skidt, før det bliver godt. Allerede nu bærer forretningen tydeligt præg af byggearbejdet. I august bliver det endnu værre. Alt køl- og frost skal ud af butikken, fordi der skal klargøres til nye køle- og frostdiske.

Både ude og inde er der byggerod. I forvejen er der forretning i forretningen hos Kvickly med apotek. Lige overfor kommer der en El-Salg, der åbner 1. september. John Høy Jessen ser frem til at få flere naboer. Alle forretninger får deres egen indgang. Foto: Inge Rogat Møller

- Så vi flytter de gamle køle- og frostdiske midlertidigt over i et af de nye forretningslejemål, indtil de diske e er kommet på plads, siger John Høy Jessen, der gerne på forhånd vil undskylde for besværet og rodet.

John Høy Jessen

John Høy Jessen er 49 år, bor i Kolding og har været i Coop siden 1992. Siden 1999 har han været uddeler.

Han har bestridt en lang række stillinger rundt i det midtjyske, blandt andet i Grejs ved Vejle, Rasmølle ved Horsens, i SuperBrugsen i Christiansfeld. Senest har han været uddeler i SuperBrugsen på Tøndervej i Kolding.

- Men jeg kan i hvert fald sige, at kunderne i fremtiden ikke kommer til at hoppe over vandpytter. De nuværende fryse- og kølediske er nedslidte.

- Jeg tænker, at kunderne kommer til at føle sig tilfredse. I hvert fald er det vores ambition, at man skal have en god oplevelse, når man træder ind i forretningen, og at man her skal finde et rigt udvalg af ferskvarer og selvfølgelig få inspiration til god mad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce