Annonce
Danmark

Kviklånere vil foregribe regeringsindgreb med egne forslag

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Forud for en ventet lovpakke omkring kvik- og forbrugslån kommer branchen på banen med egne udspil.

Nye krav og reguleringer er på vej mod kvik- og forbrugslånsbranchen.

Regeringen vil præsentere en ny lov til februar. Derfor har brancheforeningen Digitale Långivere præsenteret sine egne forslag til, hvad ny regulering kan indebære.

Det fortæller foreningen søndag.

- Der har været meget debat om emnet, og vi kan også se, at markedet udvikler sig. Nogle af sagerne, der har været fremme i medierne, viser, at der godt kunne være behov for regulering, siger talsmand for Digitale Långivere Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Tidligere udmeldinger fra både Forbrugerrådet Tænk, Socialdemokratiet og SF lægger op til at indføre et loft over, hvad omkostninger på et lån må være om året, kaldet ÅOP.

Digitale Långivere mener dog, at man bør indføre et loft over, hvor meget de samlede omkostninger ved et lån må være. Foreningen foreslår 100 procent.

- ÅOP fortæller ikke noget om, hvad det koster at have det enkelte lån. Og det er problematisk, at det er opfattelsen i samfundet, at det gør det. Derfor foreslår vi et enkelt loft, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Loftet vil betyde, at hvis man eksempelvis låner 50.000 kroner over tre år, så er den samlede tilbagebetaling maksimalt 100.000 kroner. Men det vil også betyde, at samme regnestykke kan gøre sig gældende, hvis lånet kun løber i få måneder.

- Folk ender i problemer, når de har store forbrugslån, der løber over lang tid. Det vil vores forslag forhindre, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Han understreger, at der er tale om en samlet pakke af forslag, der også vil begrænse strafrenter, afsætte penge til gældsrådgivning og lave et stort, fælles register over gæld.

- Med et register vil både vi, forbrugerne og samfundet have et overblik over forbrugsgælden.

- Og vi ville bedre kunne se, om en forbruger var på vej i problemer, så vi kunne sige nej og hjælpe vedkommende, siger talsmanden.

Fraværende i brancheforeningens forslag er regulering af reklamer for kvik- og forbrugslån. Digitale Långivere tror, at mængden af reklamer vil falde, i takt med at markedet modnes.

Og så mener foreningen, at reklamer er afgørende for, at de kan give bankerne konkurrence på markedet for lån.

- Hvis man vil have konkurrence med bankerne, så må vi have lov til at markedsføre os. Her må vi som samfund simpelthen beslutte os for, om bankerne skal have konkurrence eller ej.

- Det er et politisk spørgsmål, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce