Annonce
Indland

Kviklånsfirmaer går målrettet efter onlinespillere

Eric Baradat/Ritzau Scanpix
Kviklånsbranchens adfærd er uanstændig og kalder på politisk regulering, siger erhvervsministeren.

Når kviklånsfirmaer markedsfører hurtige lån med høje renter, kan de via Facebook målrette deres annoncer, så de rammer spilinteresserede danskere, skriver Jyllands-Posten.

230.000 danskere er registreret i Facebooks målgruppe af danskere i alderen 18-65 år, som via deres færden på nettet har vist interesse for kasino, poker, gambling, mobile gambling og roulette.

Ifølge direktør Allan B. Jørgensen fra det digitale rådgivningshus Web2media er det helt almindeligt, at annoncører går efter særlige målgrupper.

Han forklarer, at grupperne er baseret på algoritmer i Facebook og Google, som registrerer, hvilke sider man har besøgt, og hvilke annoncer man har kigget og klikket på.

Netop det var baggrunden for, at Peter Brodersen fra Amager forleden modtog en annonce fra favoritlån.dk. Han blev vred, da han fandt ud af, at han fik den, fordi han var registreret som interesseret i onlinespil.

Michael Bay Jørsel, leder af Center for Ludomani, kritiserer den fremgangsmåde.

- Det er dybt forargeligt, og jeg forstår ikke, at Facebook går med på sådan noget, siger han.

Ifølge Center for Ludomani har de fleste af de spilafhængige, der går i behandling, taget kviklån. Tendensen er, at de, der søger hjælp, er yngre og yngre. I 2009 var 18 procent i alderen 18-30 år. Sidste år var andelen steget til 51 procent.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) peger på, at kombinationen af kviklån og spil kan ødelægge folks liv.

- Det er uanstændigt, og det viser, at der i kviklånsbranchen er en adfærd, som kalder på politisk regulering, siger han.

Forbrugerombudsmanden bebuder en undersøgelse af sagen.

Det er en annonce fra favoritlån.dk, der har fået sagen til at rulle. Firmaet har nu stoppet den målrettede annoncering.

Brancheforeningen Digitale Långivere tager afstand fra målrettede annoncer for lån rettet mod spillere.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce