Annonce
Sønderborg

Kviktest, hygiejne og udeundervisning: Skolerne genåbner yderligere

En yderligere genåbningsplan er trådt i kraft her den 21. april. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Børne- og uddannelsesudvalget har godkendt en yderligere genåbningsplan for folkeskolens afgangselever og for elever i 5. til 8. årgang i Sønderborg Kommune.

Sønderborg: Den gradvise genåbning af samfundet medfører også yderligere genåbning af skoler og fritidsordninger fra den 21. april.

Eleverne i 5.–8. årgang møder fortsat fysisk i skole hver anden uge. De øvrige uger kan eleverne møde til udendørs undervisning eller modtage undervisning derhjemme.

I Sønderborg Kommune er det besluttet, at det bliver den lokale skoles afgørelse om, og i hvilket omfang muligheden benyttes med udendørs undervisning.

Annonce

- Det er her, man har mest føling med, hvordan man kan få enderne til at nå sammen. Vi har fået mulighed for at få børnene endnu mere tilbage i skole, men det skal også ske i respekt for, hvor meget plads skolerne har udendørs, er der nok lærerkapacitet til at få en faglig, god udeundervisning og andre faktorer, der spiller ind, siger Claus Klaris (V), formand for børne- og uddannelsesudvalget i en pressemeddelelse.


Vi har fået mulighed for at få børnene endnu mere tilbage i skole, men det skal også ske i respekt for, hvor meget plads skolerne har udendørs, er der nok lærerkapacitet til at få en faglig, god udeundervisning og andre faktorer, der spiller ind

Claus Klaris, udvalgsformand


Skolen kan til hver en tid omlægge planlagt udendørs undervisning til fjernundervisning – for eksempel efter vejrforholdene, og hvis de fysiske udendørs muligheder ændres.

De ældste elever

Eleverne i 9. og 10. årgang har fysisk fremmøde i skole med 80 procent af tiden. I de resterende 20 procent modtager eleverne undervisning hjemme.

Det kan ske ved, at eleverne over en uge har fremmøde i fire faste undervisningsdage og modtager nødundervisning hjemmefra én dag.

Det kan også ske ved over to uger har fremmøde i otte sammenhængende undervisningsdage og modtager nødundervisning hjemmefra i to dage.

- Den beslutning om planlægningen bliver også op til den lokale skole at træffe, fordi skolerne er tættest på hverdagen og skal få den til at fungere – også i forhold til de andre årganges undervisning. Ikke mindst fordi der er et behov for flere undervisere til afgangseleverne end ved de yngre elever, da afgangseleverne har langt flere forskellige fag, siger Jesper Smaling (S), næstformand i børne- og uddannelsesudvalget.

Annonce

Stadig restriktioner

Skolerne skal sikre, at halvdelen af eleverne møder frem hver uge, men fordelingen af eleverne mellem ugerne kan ske klassevist.

Fremmødet på en skole kan også tilrettelægges efter årgange, så for eksempel 5. årgang møder på skolen i uge 14, hvor 6. årgang undervises hjemmefra, og så er det omvendt i uge 15.

Skolen skal i den fysiske nødundervisning i videst muligt omfang tage højde for, at de enkelte elever ikke undervises af flere forskellige lærere eller pædagoger, end det er nødvendigt.

Det vil betyde, at underviserne i væsentligt omfang vil følge eleverne og faste klasser/hold og derved også møder frem hver anden uge.

Der kan åbnes for kortere fysiske udendørs møder i såkaldte trivselsgrupper. Det er for børn, der mistrives, har dalende motivation eller hvis forældre har henvendt sig til skolen med bekymring om barnets trivsel.

Det er skolen eller institutionen, der vurderer, om en elev har behov for at deltage i trivselsgrupper.

Test, bus og rengøring

Der etableres kviktest på alle kommunens skoler efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Test foretages i skoletiden, og forældrene bliver informeret om anbefalingerne fra skolen på kommunikationsplatformen Aula.

For elever i 5. til 8. årgang gælder en kraftig opfordring til, at elever har et negativt testresultat inden fremmøde, der højst er 72 timer gammel.

Forældrene skal give samtykke til test for elever på 12, 13 og 14 år via formular i Aula. En elev, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til test. Forældremyndighedens indehaver skal dog informeres herom og skal inddrages, såfremt eleven er under 18 år.

I forbindelse med genåbningen er der stor fokus på rengøring og hygiejnen i tæt samarbejde med Rengøringsenheden.

Der vil være ekstra rengøring maj måned ud, og toiletter og overflader rengøres minimum 2 gange dagligt. Skolebusserne kører med en kapacitet svarende til behovet.

Forældre eller andre besøgende, der fysisk kommer på skolen, skal bære mundbind eller visir. Alle forældre vil få information direkte fra skolen om skoledagen for deres børns klasse.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

Sønderborg

Opdateret: Efterlyst 40-årig mand er fundet i god behold

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

Sønderborg For abonnenter

Tidligere fejl udløser sur-smiley til hostel: - Det her er bittert

Kolding

Koldings brandstationer mangler brandfolk: - Man behøver ikke være noget ekstraordinært for at blive brandmand

Annonce