Annonce
Nordtyskland

Kvinde blev hårdt kvæstet, da hun steg ud af sin bil

Muligvis var kvinden steget ud af den sorte VW Golf for at hente sin advarselstrekant.

FLENSBORG: En kvinde blev onsdag eftermiddag hårdt kvæstet i en tragisk ulykke i Flensborgs vestlige udkant på B199 ved udkørslen til Schäferhaus i østgående retning. Ifølge de foreløbige oplysninger var kvindens VW Golf formentlig gået i stykker. Hun standsede derfor køretøjet og steg ud på vejbanen, hvor hun imidlertid blev ramt af en anden bil. Også Golfen blev påkørt.

Kvinden blev bragt på sygehuset med alvorlige kvæstelser.

Føreren af den anden bil kom lettere til skade og måtte på skadestuen.

/JV

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce