Annonce
Udland

Kvinde fra norsk ø med forurenet drikkevand er død

Marit Hommedal/Ritzau Scanpix

Norsk politi undersøger, om en kvindes død hænger sammen med, at der er fundet tarmbakterier i drikkevand.

En 72-årig kvinde fra økommunen Askøy ved Bergen i Norge, som var indlagt med bakterien campylobacter, afgik onsdag ved døden.

Politiet undersøger nu, om dødsfaldet har sammenhæng med, at der er fundet campylobacter, som kan give mave-tarminfektion, i drikkevandet i Askøy.

Kvinden blev i weekenden indlagt med mave- og tarmsymptomer på Haukeland Universitetssygehus.

- Vedkommende kom ind med symptomer og fik påvist campylobacter, men fordi vedkommende havde en alvorlig grundlidelse, må vi foretag en obduktion.

- Det er derfor, at vi ikke kan sige noget om den endelige dødsårsag, siger kommunikationsdirektør Erik Vigander fra Helse Bergen.

Samlet menes omkring 2000 at være blevet syge af drikkevandet i kommunen. 49 voksne og 15 børn har været indlagt som følge af sygdomsudbruddet.

I øjeblikket er syv personer fra Askøy indlagt på Haukeland Universitetssygehus. Deres tilstand er ikke kritisk. To af dem er blevet indlagt i løbet af det seneste døgn, oplyser sygehuset torsdag morgen.

Mistanken om smitten af indbyggere i kommunen blev vakt 6. juni. Onsdag blev der fundet afføring fra hunde og hjorte på taget af et vandbassin i kommunen.

En repræsentant fra det norske Folkehelseinstituttet bistår kommunen med opklaringsarbejdet i sagen, og repræsentanten har været med til at hente miljøprøver til analyse.

Politiet har desuden været på stedet, og en hundepatrulje hjalp med at finde afføringen på taget af bassinet.

Tidligere er det også kommet frem, at det er mange år siden, at der er blevet taget vandprøver fra bassinet, hvor der er påvist tarmbakterier.

Kvindens dødsfald er sket, en uge efter at en etårig dreng fra Askøy afgik ved døden. Det er endnu uvist, om drengens død skyldes campylobacterbakterien.

Det er uvist, hvornår drikkevandet i Askøy kan drikkes igen.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce