Annonce
Haderslev

Kvinde i kørestol spærret inde på biblioteket

Randy Weis og Sonja Jensen fik en lang eftermiddag på Haderslev Bibliotek. De var spærret inde på 1. sal. i halvanden time. Foto: Connie Bøgwad Schmidt
To veninder, den ene i kørestol, måtte fredag, sidst på eftermiddagen, sande, at de var spærret inde på første sal på biblioteket i Haderslev. Hjælpen var halvanden time om at nå frem.

HADERSLEV: Hvis du skal på biblioteket i Haderslev i kørestol, så er det med at komme ud fra bibliotekets øvre etager, inden personalet går hjem, fordi efter den bemandede åbningstid, smækker alle døre , og så er der kun en vej ned: ad trapperne.

Det står bare ikke på nogen skilte, og derfor fik veninderne, Randy Weis og Sonja Jensen sig noget af en overraskelse, da de fredag eftermiddag var på biblioteket. klokken 16.40 ville de ud fra første sal, og forsøgte at åbne døren, så de kunne komme ud til elevatoren, men alle døre var låst. Der var kun en vej ned, og det var ad de mange trapper midt i biblioteket.

- Bibliotekaren, kom forbi klokken 16 og sagde til mig, at min veninde godt kunne komme med ned på mit kort, og så tænkte vi ikke mere over det, men da vi ville åbne døren, så kunne vi ikke, foklarede Randy Weis, der selv var rollatorbruger.

På væggen ved døren hang kun et nummer til Brand og Redning, men det syntes Randy og Sonja var lige i overkanten at ringe til, så de ringede i stedet 1-1-4, som stillede dem over til politiet i Haderslev der lovede at få fat i en vagt.

Der gik dog over en time, inden han dukkede op, men han havde ikke de rette nøgler, og han måtte derfor have fat i vagtmand. Det viste sig, at dørene var tidslåste, og skulle låses op fra en vagtcentral, og efter halvanden time blev kvinderne "befriet".

- Jeg synes godt nok, det er for dårligt, at der ikke er nogle ordentlige skilte, sagde Sonja Jensen, inden hun og veninden tog på Harmonien for at spise.

Hændelsen er nu noteret hos vagtselskabet og centralen, som vil sørge for at bibliotekets ledelse og personale får besked om den, så man fremover kan sikre, at kørestolsbrugere kommer ud i tide.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce