Annonce
Indland

Kvinde mistænkt for seksuelle overgreb på 12-årig dreng

Kvinde forklarer, at hun troede, at drengen, hun havde sex med, var over 15 år. Han var kun 12.

En 42-årig kvinde har i tre måneder siddet varetægtsfængslet i en sag, hvor hun er sigtet for at have haft samleje og andet seksuelt forhold med en 12-årig dreng.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Sagen kører for lukkede døre, men avisen har fået aktindsigt i sigtelsen.

Ifølge politiet har hun haft samleje og andet seksuelt forhold med den 12-årige dreng tre gange.

To af gangene er det sket i Horsens og en gang på en adresse i Aarhus-området.

Det er sket to dage i træk, én gang den 24. maj, og to gange den følgende dag - dels om formiddagen, dels på et tidspunkt i løbet af aftenen eller natten.

Horsens Folkeblad skriver, at kvinden desuden er sigtet for blufærdighedskrænkelse af drengen.

Hun er mistænkt for at gennem otte måneder, fra oktober 2018 til maj 2019, at have sendt et ukendt antal billeder og videoer af sig selv til drengen.

På billeder og videoer var hun nøgen, mens hun foretog forskellige seksuelle handlinger.

Kvinden erkender at have haft samleje med drengen og sendt billeder og videoer til ham. Men hun nægter sig skyldig i at have dyrket sex med et barn under 15.

I grundlovsforhøret har kun forklaret, at hun troede, at drengen var over 15.

/ritzau/

Annonce
Artikel fra Horsens Folkeblad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce