Annonce
112

Kvinde offer for vejvrede: Mand smadrede bilrude med knytnæveslag

Arkivfoto: Michael Bager

En 24-årig kvinde blev overfuset af en mand på omkring 40 år tirsdag den 8. oktober klokken 15:43.

Kvinden blev offer for, hvad man på internet-lingo kalder 'road rage.' Det er uvist, hvad der ledte op til mandens 'road rage.' Politiet oplyser, at kvinden skulle svinge til venstre ned ad Marstrup Bygade fra Knokbjergvej i Marstrup. Da hun svingede ned ad bygaden, kørte gerningsmanden op på siden af den kvindelige bilist og bremsede op, så kvinden følte, at hun blev trukket ind til siden.

Gerningsmanden steg ud ad bilen og placerede en prober næve på kvindens bilrude. Slaget var så hårdt, at ruden gik i stykker. Efter vredesudbruddet kørte manden fra stedet.

Manden beskrives som 170-175 centimeter høj, tynd og kort og mørkt hår. Politiet har snakket med vidner på stedet men hører gerne fra flere vidner, der har set hændelsen på 114.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce