Annonce
Nordtyskland

24-årig er varetægtsfængslet sigtet for drab i hotel

Kvinden blev fundet dræbt på dette hotel. Ved siden af kvinden læ hende baby, der var i god behold. Foto: Frank Höfer.

RENDSBURG: En kvinde er angiveligt blevet dræbt af sin mandlige ledsager på et hotelværelse i Rendsburg. Anklagemyndigheden går ud fra, at der har været tale om et forsætligt drab, fortæller ledende statsadvokat Axel Bieler.

Kvindens ledsager er i politiets varetægt. Han er under kraftig mistanke og kommer allerede torsdag i grundlovsforhør.

Ved siden af den afdøde kvinde lå en uskadt baby, bekræfter Axel Bieler. Babyen var den dødes barn.

Ifølge statsadvokaten var offeret en tysk statsborger med bopæl i Slesvig-Holsten. Foreløbig er der ingen meldinger om den drabsmistænktes nationalitet.

Offeret og hendes ledsagere kendte åbenbart hinanden. Offeret og den drabsmistænkte var dog ikke ægtefæller.

Ifølge de foreløbige oplysninger skulle kvinden være blevet dræbt, uden der blev anvendt et våben. Statsadvokaten oplyser, at manden selv kom til skade.

- Endnu er dødsårsagen ikke afklaret, fortæller Axel Bieler.

Den afdøde skal obduceres.

/DPA

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce