Annonce
112

Kvindelig topchef på betonfabrik efterlyser kvinder i produktionen

Bettina Rytter Aggesen (billedet) er én af fire kvinder, der arbejder i produktion hos Spæncom i Kolding. Administrerende direktør i Spæncon Stine Egsgaard efterlyser, at flere kvinder søger ind i bygge- og anlægsbranchen. - Kvinder er ligeså dygtige som mænd, siger Stine Egsgaard. Foto: Henrik Kruse
Ud af de 180 ansatte i produktionen hos Spæncom i Kolding, der fremstiller betonelementer, er der kun fire kvinder. Det tal skal op, lyder det fra administrerende direktør Stine Egsgaard. - Det er et langt sejt træk, siger direktøren.

Kolding: Når ledelsen i betonfabrikken Spæncom sætter kursen, så sidder der mange kvinder rundt om bordet. Produktionsdirektøren, indkøbsdirektør og HR-direktøren er alle kvinder, og nu kaster den kvindelige topchef Stine Egsgaard sig i kampen for, at der også kommer flere kvinder i selve produktionen.

Lige er der kun fire kvinder i produktionen i Kolding ud af 180 ansatte.

- Kvinder er ligeså dygtige som mænd. Det er en ting. Samtidig får vi bare en meget større gruppe at rekruttere ud fra, hvis kvinder også er med. Men hele byggeindustrien har været meget fokuseret på drenge og mænd, og du er bare nødt til erkende, at den tid er forbi. Vi skal have flere piger. Det gælder også i forhold til erhvervsuddannelser, siger administrerende direktør Stine Egsgaard, der sidste år kom med i Byggeriets Kvinderåd, der blandt andet skal forsøge at tiltrække flere kvinder til bygge- og anlægsbranchen.

- Jeg kan ikke se, at der skulle være nogle hindringer for flere kvinder i produktion. Man har tidligere fokuseret meget på mænds fysiske styrke. Men det er vi ligesom ovre. Vi har mange tekniske hjælpemidler, som alle kan bruge. Både mænd og kvinder, siger Stine Egsgaard.

Annonce
- Jeg synes faktisk, at det er en fordel, at der er flere mænd end kvinder. Hvis der er for mange kvinder, så bliver det en værre hønsegård, siger Bettina Rytter Aggesen, der har arbejdet på Spæncom siden 2014. Foto: Henrik Kruse

Bedre miks på arbejdspladsen

Topchefen for de godt 500 ansatte i Spæncom-koncernen erkender, at det bliver svært at få kvinder til at søge mod blandt andet Spæncom.

- Det er et langt sejt træk. Vi skal starte med at ændre holdningen helt fra grundskolen, siger Stine Egsgaard.

Lige nu udgør kvinderne i produktionen i hele Spæncom 1,4 procent? Hvad er ambitionen at nå op på?

- Vi vil bare længere op. Det ideelle vil være fifty-fifty, men det er ikke realistisk. Men jeg går ikke så meget op i tal. Det handler om, at vi over de næste par år ser en vækst i antallet af kvinder, siger Stine Egsgaard

Hvad kan det gøre for bundlinjen, at I får flere kvinder i produktionen?

- Får du et større grundlag til rekruttering, så får du bedre folk inden for døren. Og så ved du, at arbejdsmiljøet ændrer sig, når der er et bedre miks af kvinder og mænd. Det betyder også, at folk søger stedet, siger Stine Egsgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Annonce