Annonce
Sydjylland

Kvindelige lastbilchauffører står sammen i sorgen over dræbt 24-årig kollega: - Hun var et forbillede

Et frontalt sammenstød med en anden bil kostede en 24-årig kvinde livet torsdag i sidste uge. Foto: H.E. Haulrich
Heidi Vinther fra Esbjerg-området har taget initiativ til at samle en gruppe kvindelige lastbilchauffører om at købe en krans, fordi de forleden mistede en 24-årig kollega i en trafikulykke syd for Christiansfeld.
Annonce

- Forleden mistede vi her i gruppen en ung, dygtig og passioneret kollega.

Sådan indledte Heidi Vinther tirsdag et opslag i den lukkede Facebook-gruppe "De Kvindelige Chauffører". Den 24-årige kvinde, der blev dræbt i et trafikuheld syd for Christiansfeld torsdag i sidste uge, var lastbilchauffør, og derfor opfordrer Heidi Vinther til, at kollegerne i Facebook-gruppen går sammen om en krans.

- Vi er et par stykker, som synes, det kunne være en fin gestus fra vores gruppe, hvis der lå en hilsen fra os. Transportbranchen fylder meget hos rigtigt mange omkring (navn udeladt), skriver Heidi Vinther i Facebook-opslaget.

Ulykken skete ved, at to biler kørte frontalt sammen på Seggelund Hovedvej. Den 24-årige kvinde blev dræbt, mens en anden kvinde blev alvorligt kvæstet.


Hun var et forbillede for andre kvindelige chauffører. Hun var dygtig, og der lå så mange muligheder åbne for hende. Det er meningsløst.

Heidi Vinther, kollega til dræbt kvinde


Heidi Vinther har været meget berørt af ulykken. Hun kendte den dræbte kvinde perifert gennem et vennepar.

- Hun var et forbillede for andre kvindelige chauffører. Hun var dygtig, og der lå så mange muligheder åbne for hende. Det er meningsløst, siger hun.

Heidi Vinther er selv i transportbranchen, og ulykken er en uhyggelig påmindelse om, at landevejene kan været et farligt sted.

- Ens egen frygt kommer lige op. Man ved ikke, hvornår man møder den næste tumpe, siger hun.

Hun forventer, at 20-25 kvinder fra branchen går sammen om kransen, og at båndet skal bære Facebook-gruppens navn: "De Kvindelige Chauffører".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce