Annonce
112

Kvinden i tricktyveduo sigtet for afledningsmanøvre i brillebutik

Profil Optik i Varde var udsat for tricktyveri. Foto: Google Street View
Annonce

Varde: Tirsdag klokken 11.34 indfandt en mand og en kvinde sig i butikken Profil Optik i Storegade i Varde. De afledte en ekspedients opmærksomhed og forlod butikken med stjålne solbriller.

Personalet opdagede straks tyveriet og tog nummeret på bilen, der kørte bort. Tirsdag klokken 12.26 fik en politipatrulje kontakt til bilen på Søndergade i Tistrup. Kvinden var i bilen, og det var fire Ray-Ban-solbriller til værdi på 5600 kroner også.

Kvinden, som er 34 år og bor i Tistrup, er sigtet for tyveriet.

Nu leder politiet efter manden, der havde forladt bilen. Han beskrives som udenlandsk af udseende, 30-35 år, 160-170 cm, tæt og muskuløs af bygning, sort hår, som er klippet kort, tatoverede arme og iført en hvid T-shirt. Han havde en stor guldring formet som et løvehoved på en finger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce