Annonce
Billund

Kvindenetværk støtter op om Hapa efter rygter: Udstiller til julemarked 25. november

Charlotte Østergaard fra Hapa og blomsterdekoratør Annette Holm er gået sammen om et julemarked 25. november ved Hapa. Arkivfoto

Blomsterdekoratør Annette Holm har fået sit netværk "Kvinder med moms" til at udstille ved et julemarked ved Hapa efter rygter.

Annonce

Grindsted: "Det skal være løgn, skal det."

Sådan tænkte blomsterdekoratør Annette Holm, da hun læste om, at livsstilsbutikken Hapa i Grindsted kæmper mod falske rygter om lukning. Årsagen til rygterne er et "til salg"-skilt ved gården, som Hapa er lejet ind ved. Selvom gården bliver solgt, så lukker eller flytter Hapa dog ikke, men skiltet har stadig givet anledning til, at mange tror, butikken er ved at lukke. Det fortalte butikken om i pressen i oktober.

- Jeg har selv kæmpet med sådan rygter engang, så jeg blev lidt provokeret af det og ville gerne være med til at gøre noget ved det, fortæller Annette Holm.

Annette Holm tog derfor kontakt til Hapa for at se, om hun kunne være med til at gøre noget hyggeligt for at trække kunder ud til butikken.

Jeg har selv kæmpet med sådan rygter engang, så jeg blev lidt provokeret af det og ville gerne være med til at gøre noget ved det.

Annette Holm, blomsterdekoratør
Annonce

Julemarked 25. november

Det er blevet til et julemarked ved Hapa søndag 25. november fra klokken 10-16. Samtidig er det lykkedes Annette Holm at få mange fra sit forretningsnetværk "Kvinder med moms" samt andre udstillere til at bakke op om julemarkedet.

Ni virksomheder møder op med deres virksomheder for at være med til at skabe et hyggeligt julemarked. FDF Ansager kommer også og sælger æbleskiver og brændte mandler, ligesom at der sælges juletræer fra markedspladsen.

- Jeg tror, det bliver ret hyggeligt. I hvert fald sker der noget positivt oven på rygterne, og det sætter også gang i noget i Grindsted, siger Annette Holm.

De ni deltagende virksomheder er: Pileflet fra Viienbækgård v/Lene Vilhelmsen. Aloe Vera-produkter fra www.aloevera.dk/Jane Langvad. Børnelegetøj fra www.stjernedrys.shop v/Bettina Sørensen. Magnettøj fra www.b-stensgaard.dk v/Birgitte Stensgård Madsen. Garn fra www.strik-design.dk v/Else Schellerup. Juledekorationer og kranse fra www.byannetteholm.dk v/Annette Holm. Kunstmalerier fra E-Art v/Eva Olesen. Store hjertegrene-kranse fra Trine Bergen. Køkkenudstyr og dejfade fra www.eriksmindegaardbutik.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: På god fod med Odin

Annonce