Annonce
Danmark

Kvinde erkender fup med campingvogne: Flere end 50 har anmeldt hende for svindel

Kvinden er sigtet i 56 sager, hvor hun anklages for at indgå aftaler om udleje af en campingvogn, som hun aldrig leverer. Foto: Marie Hald/Scanpix
En kvinde fra Sjælland har erkendt at have udlejet campingvogne, som hun ikke har leveret. Flere end 50 personer fra hele landet har anmeldt kvinden for snyd med udlejning af campingvogne.

Campingfusk: En kvinde fra Sjælland, som gennem sommeren er blevet anmeldt for fup med campingvogne, erkender nu, at hun har indgået aftaler om udleje af en campingvogn, som hun ikke har leveret. Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi over for JydskeVestkysten.

JydskeVestkysten har tidligere på sommeren fortalt, hvordan flere end 50 personer fra hele landet har anmeldt kvinden for svindel med udleje af campingvogne. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 43-årige kvinde fra Køge er sigtet i 56 sager for at have udlejet en campingvogn og modtaget penge, hvorefter hun ikke har leveret campingvognen. Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad kvinden præcist har erkendt, og ønsker heller ikke at fortælle, om hun har erkendt svindel i alle de 56 sager, hun er sigtet i.

Annonce
Camilla Nissen Ravn fra Kolding er en af de personer, der denne sommer pludseligt har stået uden en campingvogn, efter kvinden fra Sjælland er løbet fra en aftale, selvom hun har modtaget penge for depositum. Arkivfoto: Martin Ravn

Kræver navneforbud

JydskeVestkysten kunne i juli fortælle, at flere end 70 personer herunder to kvinder fra henholdsvis Kolding og Augustenborg føler sig snydt af den sjællandske kvinde, der har udlejet campingvogne på forskellige Facebook-sider. Hun leverer aldrig campingvognen, men beholder til gengæld depositummet på 2500 kroner, lyder anklagen. JydskeVestkysten har set korrespondance mellem kvinden og flere af de personer, som føler sig snydt, og her fremgår det, at kvinden erkender, at hun skylder penge.

I en Facebook-gruppe, som samler alle dem, der føler sig snydt, fremgår det, at kvinden siden JydskeVestkystens dækning har tilbagebetalt en del af de penge, hun skylder. Mens nogle har modtaget hele beløbet, har andre modtaget en del af det. Flere har stadig ikke modtaget penge.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at kvindens forsvarer kræver navneforbud i sagen. Det ønske vil Retten i Roskilde tage stilling til under et retsmøde 29. august.

Den svindelanklagede kvinde har ikke besvaret JydskeVestkystens henvendelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];