Annonce
jv.dk

Kvinder havde 12 kilo narko og lille pige i bilen

De 12 kilo amfetatim har en værdi på omkring 40.000 euro på gadeplan. Modelfoto.

LÜRSCHAU: Der var gevinst, da politiet fredag kontrollerede en BMW undervejs mod nord ad motorvej A7 nær Slesvig. I bilen fandt betjentene cirka 12 kilo amfetamin, der på gaden har en værdi på omkring 40.000 euro. Det oplyste politiet mandag i en pressemeddelelse.

I bilen befandt sig to, sydtyske kvinder på 24 og 33 år samt en pige på to år.

Kvinderne blev i første omgang anholdt, men atter løsladt efter endt afhøring. Både bil og narko blev konfiskeret.

Kvinderne er sigtet for narkobesiddelse.

/JV

Annonce