Annonce
Tønder

Kvinder i uniform: I Bredebro er 6 ud af 26 brandmænd kvinder

Didde Cornelsen, Neel Rudebeck, Karthrine Pedersen og Lene Hollænder Mattiesen er fire af de seks kvinder, der er frivillige brandmænd i Bredebro. Foto: Karin Lorenzen

I 2016 var omkring hver 20. nyuddannede brandmand i Danmark en kvinde. I Bredebro er mere end halvdelen af de nyuddannede brandmænd faktisk kvinder, og det er ganske usædvanligt.

Bredebro: At kvinder trækker i dragten på en brandstation er ikke hverdagskost, og hvad hedder det egentlig, når kvinder er brandmænd? Hedder det brandmand, brandkvinde eller brandbekæmper?

På brandstationen i Bredebro ved de det. Det hedder brandmand. Ved generalforsamlingen for nylig blev der uddelt fem uddannelsesbeviser til nyuddannede brandmænd, hvoraf tre var til kvinder. På brandstationen har de tre nyuddannede kvinder tilmed tre andre unge kvindelige kollegaer. I alt seks ud af stationens 26 brandmænd er kvinder, og der et stationslederen rigtig glad for.

- Når man er en hel flok hanner, kan tonen godt blive lidt hård. Det gør en stor forskel at vi har så mange kvinder. Det er bare rigtig positivt. Lige meget hvordan man vender og drejer det, så ser vi forskelligt på ting, så de gør noget godt for arbejdsmiljøet, lyder det anerkendende fra stationsleder Torben Kvistgaard.

De seks kvinder i Bredebro er i øvrigt alle under 25 år.

Annonce

De skulle måske lige vænne sig til, at vi pludselig er seks piger her, men det var mest toiletmæssigt.

Didde Cornelsen, frivillig brandmand i Bredebro

Ved generalforsamlingen i Bredebro Brandværn i sidste uge blev der uddelt hæderstegn til

Patrick Gaster - 10 års tro tjeneste

Lars Jørgensen - 15 års tjeneste

Mikael Kristensen - 15 års tjeneste

Kristian Hansen - 25 års tro tjeneste

og uddannelsesbeviser til

Rikke Hansen

Lene Matthiesen

Neel Rudebeck

Claus Christensen

Tobias Hansen

Uddannelsen til brandmand er todelt.

Grunduddannelsen består af 12 timers førstehjælp og 2 x 37 timers kursus fordelt på hverdage og weekender.

Med grunduddannelsen må man slukke brande og arbejde ude.

For at få hele uddannelsen og måtte komme ind i bygninger og bl.a. røgdykke skal man også følge en funktionsuddannelse bestående af 4 x 37 timer og en afsluttende eksamen.

Neel Rudebeck, Karthrine Pedersen, Lene Hollænder Mattiesen og Didde Cornelsen er blevet brandmænd for at gøre noget for andre, men efterhånden er kammeratskabet og fællesskabet på stationen blevet næsten vigtigere. Foto: Karin Lorenzen

Fedt at være brandmand

Lene Hollænder Matthiesen er en af de nyuddannede kvinder i Bredebro. Hun blev brandmand, fordi hun læste til sygeplejerske og fik lyst til at bruge uddannelsen til mere. Lene Hollænder Matthiesen tog både grunduddannelse og funktionsuddannelsen på et halvt år og fortæller, at det frivillige job giver hende gode oplevelser og et særligt kammeratskab.

- Det er bare fedt. Jeg kan med min uddannelse mærke, at jeg kan gøre noget ekstra, fortæller hun.

Det er kollega Karthrine Pedersen enig i. Hun aftjente værnepligt i Beredskabsstyrelsen og fik her uddannelsen, som hun bruger i både Bredebro og Tønder frivillige brandværn.

- Min storebror er brandmand, og han pressede på, og det har jeg ikke fortrudt, fortæller hun. Hun skal i 2020 have sit femårstegn, så hun er efterhånden en erfaren rotte i faget.

Spørger man kvinderne til fordomme, så har de kun oplevet nysgerrige venner, der lige skal spørge til det, men ingen fordomme og slet ikke på stationen.

- De skulle måske lige vænne sig til, at vi pludselig er seks piger her, men det var mest toiletmæssigt. Nu har vi fået et dametoilet, griner Didde Cornelsen, der var den første pige, der fik interesse for faget og fik lokket de andre piger med.

Fritidsinteresse med en ubekendt

Neel Rudebeck er også en af de nye brandmænd i Bredebro. Hun mener, at der er meget mere ved at være brandmand, end bare at hælde vand på ild.

- Jeg har fået en enorm stor viden og et kæmpe godt kammeratskab. Det er en kæmpe gevinst for mig selv, og så udvikler du dig selv helt vildt ved at gøre noget for andre, siger Neel Rudebeck.

Netop kammeratskabet i et værn som i Bredebro er vigtigt. Stationslederen og kvinderne understreger, er det sociale har stor betydning, både til hverdag og når der er udrykning. Torben Kvistgaard siger:

- Det er jo lidt som at gå til alt mulig andet i sin fritid, men der er bare én stor forskel. Vi ved hvornår der er træning, men vi ved bare ikke hvornår der er kamp.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce