Annonce
Udland

Kvinder i USA høstede i 2018 flere fuldtidsjob og mere i løn

Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Kvinder i job tjente sidste år mere, end de gjorde i årene før finanskrisen, viser årlig rapport fra USA.

Kvinder i USA landede i stigende grad fuldtidsjob sidste år. Dermed voksede lønposen, og flere kæmpede sig ud af fattigdom.

Det viser den årlige rapport fra det amerikanske folketællingskontor Census Bureau offentliggjort tirsdag.

Den økonomiske gevinst for kvindelige lønmodtagere er et lyspunkt i rapporten, der også viser, at antallet af amerikanere uden en sundhedsforsikring i 2018 steg for første gang i et årti.

Samtidig viser tallene fra Census Bureau, at husstandsindkomsterne sidste år stort set var uændret i forhold til året før.

Indkomsttal viser, at kvinder på arbejdsmarkedet tjente mere i 2018, end de gjorde i de gyldne år før finanskrisen i 2008.

Medianindtjeningen for kvinder i et fuldtidsjob var i 2018 5,8 procent højere end i 2007 - før recessionen satte ind.

Den årlige rapport fra Census Bureau viser, at indtjeningen for mænd, der arbejder på fuldtid, ikke er statistisk forskellig fra 2007.

Kvinder tjener imidlertid fortsat væsentligt mindre end deres mandlige kolleger. Således udgør medianindtjeningen for kvinder på fuldtid 82 procent af medianindtjeningen for mænd.

Det afspejler en lønforskel, der var stort set uændret i 2018 sammenlignet med året før.

De nye tal viser desuden en tendens, der også blev fremhævet i den månedlige arbejdsrapport i august i USA. Rapporten fandt således, at flere kvinder enten arbejder eller søger job.

Sidste år steg andelen af kvinder i et fuldtidsjob til 63,9 procent. Det er et procentpoint højere end i 2017 ifølge Census Bureau.

Blandt det modsatte køn steg andelen af mænd i et fuldtidsjob i USA i samme periode med 0,7 procentpoint til 76,3 procent i 2018.

Udviklingen betyder, at flere kvinder med en lavindkomst er blevet langt bedre stillet økonomisk. Således er fattigdomsraten blandt kvinder i USA faldet til 12,9 procent i 2018 fra 13,6 procent i 2017.

Fattigdomsraten blandt mænd lå sidste år på 10,6 procent, hvilket er uændret i forhold til året før.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce