Annonce
Sydjylland

Kvinder på deltid kæmper for en arbejdsuge på 37 timer

60 procent af alle pædagoger arbejder i øjeblikket under 37 timer. Arkivfoto: Preben Madsen/Scanpix
Flere faggrupper indenfor sundheds- og omsorgsområdet må ofte nøjes med en kortere arbejdsuge i forhold til mange andre danskere. JydskeVestkysten har talt med tre faggrupper, der kræver aktion.

Arbejdsliv:

Pædagoger, sygeplejersker og sosu-personale er tre faggrupper, der alle arbejder med sundhed og omsorg. Det, de også har tilfælles, er, at størstedelen af de ansatte er kvinder, der af forskellige årsager ofte finder sig selv i lavtlønnede deltidsstillinger. Det har flere konsekvenser, mener tre fagforeninger, der nu råber op for at forbedre fremtiden for deres medlemmer.

60 procent af alle pædagoger er på deltid, hvor otte ud af ti er kvinder. Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL) peger på, at børnene mister en helt central relation med deres primære pædagog, hvis pædagogen er på deltid.

- Det, der skal være en tryg basis for de små børn, er vi som samfund med til at forhindre, fordi vilkårene for pædagogerne ikke er gode nok, forklarer Jonna Guldmundsen, formand for BUPL Sydjylland.

Ifølge fagforeningen Dansk Sygeplejeråd (DSR) estimeres det, at halvdelen arbejder på deltid i deres fag, hvor omkring 95 procent er kvinder. Fagforeningen er overbevist om, at de mange kvindelige sygeplejersker vælger deltid for at begrænse det slid, de erhverver på arbejdspladsen. Dette kan dog betyde, at lønningsbalancen tipper.

- De fleste private arbejdsgivere vil give noget mere i lønningsposen for at holde på de ansatte - det gør det offentlige ikke for sygeplejersker. Det giver endnu en problematik, da sygeplejersker oftest er kvinder, og derfor bidrager de mange deltidsstillinger til uligheden mellem mænd og kvinders lønninger, mener John Christiansen, formand for DSR Kreds Syddanmark.

Fagforeningen FOA forudsiger, at deltidsstillinger påvirker fremtidens økonomiske udsigter for social- og sundhedspersonalet, som består af 92 procent kvinder, hvor hver femte er på deltid.

- Det er et stort problem - især i forhold til pension. Når de forlader arbejdsmarkedet, har de ikke sparet ligeså mange penge op, som de kunne have gjort med en fuldtidsstilling, fortæller Bent Poulsen, formand for FOA Sønderjylland.

Annonce

Større stab, højere hyre, og forpligtede fuldtidsstillinger

Konsekvenserne ved deltidsarbejde er mange, og derfor mener fagforeningerne, at der bør gøres mere for de ansatte. BUPL håber, at politikerne holder deres løfte om flere pædagoger.

- Jeg håber, at politikerne tager forslaget om minimumsnormeringer alvorligt, og samtidig skal arbejdsvilkårene forbedres, da det kan give anledning til, at flere pædagoger vil op i tid, fortæller Jonna Gudmundsen, formand for BUPL Sydjylland.

Dansk Sygeplejeråd er enig i, at arbejdsvilkårene skal forbedres, men ønsker samtidig pænere lønninger, før det kan betale sig at være stemplet ind som sygeplejerske i flere timer.

- Det bliver vanskeligere at rekruttere nye sygeplejersker og fastholde dem som allerede er uddannede. Derfor skal sygeplejerskerne have en højere løn og bedre vilkår, så det bliver attraktivt at arbejde på fuldtid, mener John Christiansen, DSR Kreds Syddanmark.

FOA kæmper i øjeblikket for, at sosu-personalet fremover kun ser fuldtidsstillinger, men hvor muligheden for færre timer stadig eksisterer.

- Vi kæmper for en ret til fuldtidsstillinger, og så kan den enkelte selv bestemme, om de ønsker fuldtid eller deltid efter aftale med arbejdsgiveren. Det er en fordel for den ansatte, arbejdsgiveren og i sidste ende den, der har brug for plejen, fortæller Bent Poulsen, formand for FOA Sønderjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Udsigt til lang valgkamp: Socialdemokrater og Venstre i strid om integration

Ikke meget kan som diskussioner om integration, udlændinge, og hvad dertil hører, splitte en forsamling. Det gode selskab, en familiefrokost. Eller som det kunne konstateres i denne uge, da to års arbejde fra en række mennesker, der havde sagt ja til at sidde i et politisk underudvalg, blev kasseret: Samme periodes nogenlunde ro i byrådet kan være forbi. I Socialdemokratiet er man i hvert fald ikke i tvivl. Valgkampen frem mod kommunalvalget i 2021 er skudt i gang. Det var et såkaldt 17-4-udvalg, der havde fået til opgave at komme med forslag til en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Arbejdet og konklusionerne blev gjort færdige lige før jul, men i denne uge besluttede et flertal i arbejdsmarkedsudvalget at smide udspillet i skraldespanden. Det flertal bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Integrationspolitik hører ikke til de politiske livretter i Dansk Folkeparti, der ikke ser integration som et mål, men hellere vil sende udlændinge ”hjem”. Og hos Venstre havde man nogle helt andre interesser end succes for benævnte udvalg. Lyder den socialdemokratiske konklusion vel at mærke. FORMANDEN FOR UDVALGET var nemlig Erik Uldall Hansen. Han blev af Socialdemokratiet så sent som i efteråret udpeget som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021 – og socialdemokraterne var ikke sene til at mene, at det mest af alt lignede et koordineret angreb på netop Uldall Hansen. Underforstået at ved at erklære konklusionerne fra udvalgsarbejdet ubrugelige ville Venstre vise, at Erik Uldall Hansen ikke har evner til at lede et byråd, når han end ikke er i stand til at få et underudvalg til et udvalg til at fungere. Signe Bekker Dhiman, en anden socialdemokratisk repræsentant i 17-4-udvalget, er vred. I et læserbrev i JydskeVestkysten skrev hun blandt andet: ”På den måde at smide to års arbejde under Venstres valgkampbus finder jeg simpelthen usmageligt (…)” ANDRE UDVALGSMEDLEMMER RETTER skytset mere imod Venstre-manden Chresten Hedegaard. Han sidder ganske vist ikke i byrådet, men med sin placering i Høje Kolstrup Bydelsråd forsømmer han sjældent nogen lejlighed til at fortælle, hvor dårligt det efter hans opfattelse går med integrationen på netop Høje Kolstrup. Og det skønt bydelen ikke længere hverken er på den officielle ghettoliste eller på den liste, der tæller særligt udsatte boligområder i landet. Som han skrev i en mail til JydskeVestkysten fredag som begrundelse for at træde ud af 17-4-udvalget, lige inden dets arbejde blev gjort færdigt før jul: ”Helt grundlæggende efterlyste jeg f.eks. konkrete oplysninger om migranter/flygtninges nationalitet, køn, alder, uddannelse, aktivering, beskæftigelse, bosætning osv.” Man skal ikke kende meget til politik for at vide, at der i disse linjer ligger et ønske om at vise, at udlændingene på Høje Kolstrup fortsat udgør et problem, på trods af at de officielle lister altså fortæller en anden historie om bydelen. DET HØRER MED til den samlede fortælling, at selv hos Socialdemokratiet var begejstringen over 17-4-udvalgets konklusioner til at overse. Eller som Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, konstaterede forleden: - Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det. Det blev det. Og på onsdag, når byrådet mødes igen, kan kampen så fortsætte. FLERTALLET IMOD INTEGRATIONSPOLITIKKEN består, medmindre Venstres Thomas Juhl skulle foretage endnu en politisk U-vending. Som medlem af 17-4-udvalget var han med til at forfatte integrationsudspillet. Alligevel lykkedes det ham at indtage den stik modsatte position i arbejdsmarkedsudvalget, hvor han han sammen med de to øvrige Venstre-medlemmer og udvalgsformand, viceborgmester Ejler Schütt (DF) var en del af den kvartet, som rev udspillet i stykker. Også hos Dansk Folkeparti må de have haft deres diskussioner. Partiets lokalformand, Ida Smed, har som medlem af 17-4-udvalget taget sit ansvar for integrationsudspillet, som hendes viceborgmester til gengæld ikke brød sig om. Onsdagens byrådsmøde bliver ikke just uinteressant. GOD WEEKEND

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce