Annonce
Kultur

Kvinder på travetur: Ladywalk forventer, rekorden fra sidste år bliver overgået

Hvert år har Ladywalk en temafarve. Tidligere år har det eksempelvis været lilla. I år bliver det grøn. Arkivfoto: Jørgen Kirk
For tredje gang i træk ud af tre mulige vokser den lokale udgave af Ladywalk, og det vækker glæde hos arrangørerne.

TARM: En grøn strøm af kvinder på gåben. Det er, hvad der venter beboerne i Tarm mandag aften. Velgørenhedsarrangementet Ladywalk har nemlig fået mere end 4000 kvinder til at melde sig til gåturen i og omkring Tarm.

4035 mennesker fra Ringkøbing-Skjern, fra Holstebro, Herning og andre nabokommuner havde på forhånd meldt sig til aftenturen, og mandag eftermiddag kunne arrangørerne så berette om mere end 100 ekstra tilmeldte.

4002 kvinder vandrede for en god sag sidste år, og dermed tyder meget på, at 2019 bliver et rekordår for Ladywalk i Tarm.

- Vi synes, det er rigtig dejligt, at så mange har tilmeldt sig, for det viser også, at der er behov for sådan nogle arrangementer, siger Lone Bech, der er medarrangør for Sundhedscenter Vest.

Annonce

Gåture og Ladywalk er en fin måde at bringe folk sammen på, for man kan godt gå at snakke samtidig. Det er lidt sværere, hvis man skal ud at løbe.

Lone Bech, medarrangør, Ladywalk

Gåture samler folk

Sundhedscentret agerer start og mål for de to gåruter på henholdsvis 7 og 12 kilometer. Ruterne har været de samme i de nu fire år, man har holdt Ladywalk i Tarm, med den undtagelse at man første år gik den modsatte vej rundt. På trods af man ikke har ændret ruten, kommer der flere og flere tilmeldte. I år kan der således ende med at blive flere kvindelige deltagere, end der samlet set er indbyggere i Tarm.

Lone Bech ser, at deltagerne tæller familier, hvor bedstemor, mor og barnebarn kan gå sammen, og at deltagerne også kan være kollegaer eller mennesker, som har mødt hinanden på et af Sundhedscenter Vests hold og derefter har trænet sammen. På den måde samler arrangementet mennesker.

- Gåture og Ladywalk er en fin måde at bringe folk sammen på, for man kan godt gå at snakke samtidig. Det er lidt sværere, hvis man skal ud at løbe, siger Lone Bech.

Som medarrangør har hun ikke mulighed for at gå med onsdag aften, fordi hun skal holde styr på alt det praktiske.

- Vi er nogle stykker, der ikke skal ud at gå, men vi får nok gået de 14.000 skridt i dag alligevel, siger Lone Bech med et grin.

Ladywalk

Ladywalk finder onsdag sted i 14 danske byer. Her betaler kvinder for at gå en rute på 7 eller 12 kilometer.

Overskuddet fra arrangementet går i år til Hjerteforeningen og Psykiatrifonden samt de lokale arrangører. Her i kommunen er de lokale medarrangører Sundhedscenter Vest og Tarm-Foersum GF.

Ladywalk er det største danske endagsmotionsarrangement for kvinder.

Ladywalk i Tarm holdes for fjerde gang, mens årets udgave på landsplan er nummer 19.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce