Annonce
Varde

Kvinder som ændrer verden: Agnete har brugt to år på en portrætbog

Karen Blixen og Katharina von Bora i baggrunden og kunstneren Agnete Brinch i forgrunden. Katharina von Bora var hustru til Martin Luther. Foto: Morten Nielsen

Kunstneren Agnete Brinch har samlet 45 malerier i en bog. Den bliver udgivet på fredag og handler om kvinder, som ændrer verden.

Billum: Det var egentlig ikke meningen, at det skulle ende med at blive en bog. For to år siden begyndte den 47-årige Billum-kunstner Agnete Brinch at male en samling portrætter af kvinder, som har betydet noget for hende - og for resten af verden. Nu har hun samlet malerierne i en kunstbog, som hun selv har udgivet. Det er nemlig kommet 45 malerier ud af portrætserien.

Portrætterne rummer selvstændige kvinder som Karen Blixen, Anna Ancher og piloten Amalia Earlhart, der som første kvinde fløj over Atlanten og døde i 1937 i et forsøg på et flyve rundt om Jorden ved ækvator. Men der er også kvinder bag manden - for eksempel Martin Luthers kone, Katharina von Bora, i Agnete Brinchs bog.

Agnete Brinch er mor til fem piger: Dicte på otte år, Cecilie 14, Sissel 16, Jenny 21 og Mia på 22 år.

- Jeg vil med portrætterne gerne gøre opmærksom på kvinders muligheder. Jeg tror da, at mine døtre har de samme muligheder som mænd. Men de skal have at vide, at de har det, siger Agnete Brinch.

Hun har selv udviklet sig som autodidakt kunster med talrige kurser bag sig. Anerkendelsen har hun efterhånden fået. Det er blandt et blå stempel i kunstverdenen at udstille på Frederiksborg Slot i Hillerød, og det skal Agnete Brinch i april, når kvindeportrætterne hænges op på det pompøse slot.

Annonce

Om bogen

Bogen hedder "Women who change the world" og har forord af Trine Ross, magister i kunsthistorie og kunstanmelder og skribent ved Politiken. Teksten er både på engelsk, tysk og dansk. Den er trykt i 1000 eksemplarer. Udgiver Agnete Brinch har fået den fremstillet på Tarm Bogtryk.Der er fernisering på kunstbogen på fredag.

Det sker klokken 14.00 på Museum Frello i Varde, hvor Agnete Brinch også udstiller.

Hun udstiller på museet til den 20. januar.

Agnete Brinch med portrættet af Marie Krøyer i baggrunden. Og så bogen, hvor 45 kvindeportrætter er samlet. Foto: Morten Nielsen

Kontant anerkendelse

Mere kontant har Agnete Brinch også fået anerkendelse. For to år siden gav hendes malevirksomhed så mange penge, at hun kunne sige jobbet som fysioterapeut i Varde Kommune op.

Malerierne, har hun valgt, skal følges af en bog.

- De, som køber et af kvindemalerierne, får bogen med i købet, siger Agnete Brinch.

Hun har allerede solgt en del af portrætterne.

- En af køberne er helt indforstået med, at vedkommende ikke får maleriet med det samme, men at det bliver udstillet på Frederiksborg Slot, siger Agnete Brinch om at kombinere en kunstnerisk succes med en kommerciel succes.

Katharina von Bora var nok mest kvinden bag manden, Martin Luther. Det er ikke kun selvstændige kvinder, som Agnete Brinch portrætterer. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce