Annonce
Aabenraa

Kvinder står i kø for at få plads på krisecenter

Lederen af Aabenraa Krisecenter, Tove Lagoni, kan se tilbage på et travlt 2018, hvor man i perioder var nødt til at henvise voldsramte kvinder til andre centre. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Voldsramte kvinder stod sidste år i kø for at få en plads på Aabenraa Krisecenter. Det samme er tilfældet i år.

Aabenraa: - 2018 var et travlt år, og vi havde rigeligt at se til.

Lederen af Aabenraa Krisecenter, Tove Lagoni, er lige nu ved at lægge sidste hånd på årsrapporten for 2018, og sammen med krisecentrets øvrige medarbejdere kan hun igen se tilbage på et år, hvor der har været rift om de fem værelser, som stedet tilbyder voldsramte kvinder.

Krisecentrets formål er nemlig at hjælpe kvinder og deres børn, der har har været udsat for for psykisk eller fysisk vold, og give dem et sted at bo for en periode. Det har der været hårdt brug for i 2018.

- Vi har i 2018 måttet afvise 22 kvinder og henvise dem til andre krisecentre på grund af pladsmangel, siger Tove Lagoni.

Sammenlagt har 42 kvinder og 45 børn boet på Aabenraa Krisecenter sidste år, og det er væsentligt flere end 2017, hvor 33 kvinder og 31 børn opholdt sig på krisecentret.

- En del af forklaringen på den forskel er, at vi var i gang med en større ombygning for to år siden, og det betød, at vi blandt var nødt til at afvise kvinder med børn i en periode, siger Tove Lagoni.

Annonce

Vi har i 2018 måttet afvise 22 kvinder og henvise dem til andre krisecentre på grund af pladsmangel.

Tove Lagoni, leder af Aabenraa Krisecenter

Længere ophold

Aabenraa Krisecenter fik sidste år 227 henvendelser fra voldsramte kvinder, og det er en del færre end i 2017, hvor centret fik 273 henvendelser. Det er et fald, som Tove Lagoni har svært ved at forklare, for der er ikke noget, der tyder på, at der bliver færre voldsramte kvinder i Danmark.

Derimod tegner der sig et klart billede af, at de voldsramte kvinder og deres børn har brug for længere ophold på krisecentret end tidligere.

- Opholdslængden er generelt blevet længere, og det tror jeg skyldes, at kvinderne kæmper med mere komplekse problemstillinger. Samtidig skal der flere instanser ind over, og der er flere sagsbehandlere tilknyttet de enkelte kvinder, siger Tove Lagoni.

2019 ser ikke ud til at blive et mindre travlt år for Aabenraa Krisecenter.

- I år har vi indtil videre haft en høj belægningsprocent på over 90 og har haft nok at se til, men jeg tør ikke spå om, hvordan resten af året kommer til at forløbe, siger Tove Lagoni.

Lige nu er alle fem værelser på Aabenraa Krisecenter beboet, og det var også tilfældet i hele maj måned.

Ny national struktur

Det er meget forskelligt, hvor travlt de forskellige krisecentre i Danmark har. Det vurderer Niels Christian Barkholt, der er formand for Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), som arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn.

- Inden for det sidste år er der kommet 70 nye pladser, og det er især i København, siger Niels Christian Barkholt.

Han mener dog, at tingene bør gribes an på en helt anden måde.

- Vi skal gribe tidligere ind og satse mere på forebyggelse, men det kræver en ny national struktur. Ellers vil vi fortsat se et stort antal kvinder, der bliver udsat for vold, siger Niels Christian Barkholt.

Aabenraa Krisecenter

Aabenraa Krisecenter er en selvejende institution, der har en samarbejdsaftale med Aabenraa Kommune. Krisecentret er medlem af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre i Danmark (LOKK).

Hovedformålet er at hjælpe kvinder og deres børn, der har været udsat for psykisk eller fysisk vold

Aabenraa Krisecenter holder til i en lejet ejendom i Aabenraa, der har fem værelser til rådighed.
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce