Annonce
Sydjylland

Kvinderne sejrede ved valget i Syd- og Sønderjylland

De tre Venstre-kvinder Anni Matthiesen (tv.), Eva Kjer Hansen og Ellen Trane Nørby (th.) er med til at trække statistikken op hos Venstre, hvor fire ud af partiets syv folketingsmedlemmer fra Sydjyllands Storkreds er kvinder. Arkivfoto: Søren Gylling
Cirka halvdelen af de valgte til Folketinget i Sydjyllands Storkreds er kvinder. På landsplan er det blot 39 procent af de valgte, der er kvinder. Til gengæld kniber det med at få kvinder til at stille op i Syd- og Sønderjylland.

Valg: Syd- og sønderjyderne er blandt de allermest flittige til at stemme kvinder ind i Folketinget.

Det viser JydskeVestkystens gennemgang af de valgte til folketingsvalget i landets ti storkredse. 10 af de 21 valgte ved det nyligt overståede folketingsvalg er kvinder, og det gør Sydjyllands Storkreds til den næstmest kvindevenlige kreds i landet kun overgået af Bornholms Storkreds, hvor der er valgt én kvinde ud af to nyvalgte folketingsmedlemmer.

På landsplan er kun 39,1 procent af de folkevalgte kvinder, og det efterlader Danmark som det eneste land i Norden, hvor andelen af kvinder i parlamentet aldrig har været oppe på 40 procent eller mere. Værst ser det ud i Vestjyllands Storkreds, hvor hver fjerde valgte medlem er kvinde.

- Det er udtryk for, at det er stærke og seje kandidater, partierne har i Syddanmark. Det er godt, når Folketinget afspejler den sammensætning, som befolkningen i øvrigt har, siger Eva Kjer Hansen (V), der har siddet i Folketinget siden 1990, og som netop er fratrådt posten som ligestillingsminister på baggrund af valgresultatet.

Også ved forrige folketingsvalg var syd- og sønderjyderne mere villige til at sende kvinder i Folketinget sammenlignet med resten af landet. 9 af de 20 valgte i 2015 var således kvinder.

Annonce

Det er udtryk for, at det er stærke og seje kandidater, partierne har i Syddanmark.

Eva Kjer Hansen, folketingsmedlem Venstre

Få kvindelige kandidater

Mens syd- og sønderjyderne er flittige til at stemme kvinder ind i Folketinget, kniber det med at få kvinder til at stille op. Ved folketingsvalget var der 42 kvinder på stemmesedlen i Syd- og Sønderjylland, mens man kunne sætte sit kryds ud for 115 forskellige mænd. Dermed udgør andelen af kvindelige kandidater 36,5 procent, mens altså 47,6 procent af de valgte er kvinder.

Selvom Danmark med sine 39,1 procent folkevalgte kvinder indtager en kedelig position som det eneste land i Norden, der aldrig har haft en andel af kvinder i parlamentet på 40 procent eller mere, viste årets folketingsvalg faktisk fremgang for det kvindelige køn. Ved folketingsvalget i 2015 var det således blot 37,1 procent af de folkevalgte, der var kvinder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce