Annonce
Udland

Kystvagt finder 7,7 ton kokain på miniubåd i Stillehavet

Store mængder kokain i miniubåd blev fundet af amerikansk kystvagt. Ikke et nyt fænomen, siger kystvagten.

Omkring 7,7 ton kokain, som er gemt i en miniubåd, der med høj fart er på flugt over Stillehavet.

Det lyder som en scene i en gangsterfilm, men ikke desto mindre var det, hvad der udspillede sig den 18. juni i den østlige del af Stillehavet.

Det fremgår af en minutlang video, som den amerikanske kystvagt offentliggjorde torsdag. Det skriver CNN.

I videoen hører man, hvordan et medlem af kystvagten råber efter det ubådslignende fartøj, der delvist over og delvist under vandet sejler gennem bølgerne med høj fart, at det skal stoppe.

Herefter springer kystvagtens medarbejdere over på miniubåden og tvinger sig adgang til den gennem dens topkapsel.

Ifølge orlogskaptajn Stephen Brickey er miniubådene ikke et nyt fænomen.

De seneste fire år har narkokarteller fra Mellem- og Sydamerika brugt denne slags ubådslignende fartøjer til at smugle stoffer.

Brickey fortæller til CNN, at de er dyre at bygge. Kartellerne er nødt til at bygge dem i junglen for at undgå at blive opdaget.

Men når de først er fyldt med narkotika og ført til havs, er de svære at spore.

- De fleste fartøjer er under vandet, så det er svært at se dem. De er malet blå, så de matcher vandet, siger orlogskaptajnen til CNN.

Hvis kystvagten opdager dem, skal der handles hurtigt. Miniubådene er nemlig bygget, så de kan synke og udslette alle spor på ganske få minutter.

Den amerikanske kystvagt anslår, at den stopper omkring 11 procent af de ubådslignende fartøjer, der er fyldt med narkotika, og som krydser Stillehavet.

Der var fem personer om bord på fartøjet, som kystvagten stoppede for nylig.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra CNN
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Fordragelige vikinger

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce