Annonce
Danmark

Lån 1000 og betal 2000 næste måned: Politikere vil sætte en stopper for dyre lån mellem private

Karin Gaardsted, forbrugerordfører for Socialdemokratiet, har stillet spørgsmål til erhvervsministeren om privates lån på Facebook. Nu vil hun også spørge ind til lånetjenesten Primutu.dk. Arkivfoto: Steen Brogaard

Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil sætte en stopper for dyre lån mellem private i Facebook-grupper og på platforme som Primutu.dk, som DF og S vil have erhvervsministeren til at forholde sig til.

Mafia- og rockermetoder. Tilstande, der ikke hører hjemme i Danmark. Sådan beskriver Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, de trusler, en 34-årig mand, der bor på et udslusningshjem, har fået fra en långiver på Facebook, efter han ikke kunne betale et lån på 1000 kroner tilbage.

Samme 34-årige mand forsøger nu at optage et lån på den nye lånetjeneste Primutu.dk, der faciliterer lån mellem private, oftest til 100 procent i rente om måneden og med årlige omkostninger på op mod 1200 procent. Hans håb er at komme ud af gælden til den Facebook-långiver, der truede ham, og derudover at låne penge til julegaver.

Situationer som den skal ifølge Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti undgås. Derfor vil partierne have sat en stopper for de dyre lån mellem private, som stormer frem på markedet i lukkede Facebook-grupper og på platformen Primutu.dk.

- Vi er simpelthen nødt til at gøre noget. Jeg har allerede taget lånegrupperne på Facebook op over for erhvervsministeren, og nu vil jeg også gøre det med hjemmesiden Primutu. Dem, der tager lån de her steder, er folk, der ikke kan låne andre steder. Vi bliver nødt til lukke de huller. Den 34-årige, der blev truet, er bange for, han får tæsk, hvis han ikke stiller med pengene, og det får han sikkert også. Det skal vi undgå, og vi skal undgå, at nogen overhovedet kommer så langt ud i økonomisk uføre, de har svært ved komme tilbage igen, siger Karin Gaardsted, forbrugerordfører fra Socialdemokratiet.

Annonce

Lånetjenesten Primutu

Primutu.dk faciliterer låneaftaler mellem låntagere og långivere.

Der kræves ikke nogen kreditvurdering på siden, og det er alene op til långiver at sætte renteniveauet, ligesom sidens indehaver heller ikke blander sig i inddrivelsen af pengene. De typiske lån på siden er på beløb mellem 1000 og 3000 kroner, og ofte skal låntager betale det dobbelte af det lånte beløb tilbage måneden efter.

Virksomheden tjener penge ved at sælge låntagerne pakker til 19, 29 og 39 kroner, som de skal bruge for at kunne byde på de forskellige lån. Flere långivere går igen og udbyder mange lån til små beløb. På samme måde optræder flere af låntagerne også flere gange i vurderinger af forskellige långivere.

- Det er grotesk

Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører for Venstre, siger, at han er meget bekymret over de nye lånemarkeder mellem private og den uregulerede inddrivelse af gæld, som i den 24-åriges tilfælde førte til trusler.

- Det er grotesk. Hvis det ikke allerede er forbudt, er det noget, vi er nødt til at slå ned på. Lånemarkeder hvor man ingen forbrugerrettigheder har, skal stoppes. Det her er udtryk for, at nogle låner penge, de ikke brude. Det virker som det rene anarki og totalt ureguleret. Det vil jeg gerne have, vi kigger nærmer på. Jeg har svært ved at forestille mig, det er lovligt, og hvis det er, er vi nødt til at stramme reglerne, siger han.

Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, vil ligesom Karin Gaardsted stille spørgsmål til erhvervsministeren om de nye lånemarkeder som Primutu.

- Folk skal ikke have lov til at låne penge ud på den måde. Vi ved ikke, hvor pengene kommer fra. Det kan være fra narkohandel eller sorte penge, og hvis de låner penge ud til folk, som står i RKI, gør de dem en kæmpe bjørnetjeneste, siger han.

Hans Kristian Skibby opfordrer desuden den 34-årige til at anmelde manden, der truede ham, til politiet.

- Det er ulovligt og en politisag, hvis en långiver tager ud og truer en, han har lånt penge. Desværre ved vi, at ordensmagten ikke håndhæver mange af de små sager, siger han.

Det har ikke været muligt at få et telefoninterview med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), men han skriver i en mail til avisen Danmark, at regeringen er opmærksom på de nye lånemarkeder:

- For mig er det vigtigt, at man som virksomhed tager ansvar for de produkter, man formidler. Idet der er tale om en ny form for lånemarked, er det et område, vi i regeringen vil kigge nærmere på med henblik på at sikre en ordentlig forbrugerbeskyttelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce