Annonce
Danmark

Lån til 100 procent i rente om måneden: Långivere på ny lånetjeneste risikerer bøder

I disse uger op til jul er der ekstra mange lån på hjemmesiden Primutu.dk, der formidler lån mellem private til høje renter. Screenshot fra Primutu.dk 12. december 2018.

Det kan blive en dyr forretning for personer, der udlåner penge til andre brugere af lånetjenesten Primutu. De risikerer nemlig ligesom virksomheden selv at få bøder, hvis de vurderes til at være erhvervsdrivende. Det oplyser Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden er i øjeblikket ved at undersøge, om myndigheden skal tage en sag op mod lånetjenesten Primutu, som formidler lån mellem private til op mod 100 procent i rente om måneden.

Hvis Forbrugerombudsmanden tager sagen op, kan det ende med bøder til både långivere på Primutu og virksomheden selv, hvis de vurderes som erhvervsdrivende. Det oplyser Jacob Linkis, specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.

Hvis vurderingen bliver, at de driver erhvervsvirksomhed, og derfor eksempel ikke overholder markedsføringsloven kreditoplysningspligt, kan de straffes med bøde. Sagen vil også kunne rejse spørgsmål om overtrædelse af kreditaftalelovens oplysnings- og formkrav samt reglerne om fortrydelsesret og kreditvurdering. Som det umiddelbart ser ud,kunne det godt tyde på, at der bliver drevet erhvervsvirksomhed, men det kan vi ikke afgøre, før vi kommer til bunds i sagen, siger han.

Det er dog svært at sige, hvor høje beløb eventuelle bøder vil løbe op i, da bestemmelsen ikke er blevet anvendt overfor enkeltpersoner før.

Den laveste bøde, der indtil nu er givet for at overtræde markedsføringslovens kreditoplysningspligt, var ifølge Forbrugerombudsmanden i en sag, hvor reglerne blev overtrådt i en enkelt mail. Det kostede selskabet 10.000 kroner. Hvis reglerne overskrides flere gange, kan det blive dyrere.

For at vurdere om lånetjenesten Primutu.dk skal betragtes som erhvervsdrivende, skal Forbrugerombudsmanden undersøge en række forhold.

- Vi skal undersøge, hvem det er, der tilbyder og formidler lånene. Hvis vi har at gøre med envirksomhed, som tjener penge på at formidle eller facilitere lån, er den formentlig erhvervsdrivende. For långiverne skal det undersøges, hvem de har lånt til, og hvor mange de har lånt til. Hvis de gentagne gange har lånt penge ud til nogle, de ikke kender, og tjent penge på det, så er det højst sandsynligt erhvervsvirksomhed, siger specialkonsulent Jacob Linkis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce