Annonce
Erhverv

Lånebølgens sidste måned bød på 50.000 nye lån

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
En stor del af konverteringsbølgen består af skift fra to-procentslån til et-procentslån.

Der var fart på markedet for boliglån frem mod 31. juli. I den sidste måned frem mod 31. juli blev der indhentet næsten 50.000 nye lånetilbud. Det oplyser Finans Danmark, der er brancheorganisation for bankerne og realkreditinstitutterne.

Dermed var juli den måned med flest nye lån siden 2015, viser Finans Danmarks opgørelse.

De mange lån var en del af det, der er blevet døbt konverteringsbølgen. En konvertering af et lån er, når man skifter sit lån ud med et andet - ofte fordi man kan få bedre vilkår med et nyt.

Sommerens bølge bunder i, at udenlandske investorer er bange for, hvor de kan få et afkast for deres formuer.

Det har gjort dem interesserede i at købe obligationer på danske boliglån til lavere renter end tidligere. Og tilbuddet om de lavere renter, har de danske boligejere i stor stil taget til sig.

Finans Danmark kan fortælle, at 60 procent af alle indfriede lån i juli havde en rente på to procent. Samtidig var mange af de nye lånetilbud realkreditlån med en procent i rente.

Omlægningen giver mening, hvis man ved, at man sidder i sin bolig i nogle år frem. Der er nemlig en omkostning ved at lægge lånet om.

Men fordi en lavere rente på lånet kan give en lavere ydelse og muligvis endda også et højere afdrag samtidig, kan det betale sig selv hjem på nogle nogle år. Derefter er det en besparelse for låntageren.

31. juli var fristen, hvis man som boligejer ville lægge sit lån om, så det nye lån træder i kraft 1. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce