Annonce
Erhverv

Lånelysten aftager - færre boligejere vil omlægge lån

Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Efter et halvt år med historisk høj låneaktivitet faldt antallet af lånetilbud markant i november.

Et usædvanligt lavt renteniveau har de seneste mange måneder fået tusindvis af danskere til at optage boliglån - eller undersøge muligheden for at omlægge de realkreditlån, de allerede har tegnet.

I november faldt lysten til at låne dog. Her gav de danske realkreditinstitutter godt 27.000 lånetilbud til boligejere og virksomheder.

Heraf var 18.000 til omlægninger og tillægslån. Det er cirka halvt så mange tilbud på omlægninger og tillægslån, som der i gennemsnit er givet hver måned i løbet af det seneste halve år.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for finanssektoren.

Den nedadgående udvikling kommer dog ikke bag på Ane Arnth Jensen, der er viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

- Det seneste halve år har der været kæmpe interesse for at optage nye lån. Mange danskere har også brugt den særlige danske mulighed for at lægge deres realkreditlån om til et billigere.

- Og på det seneste er renten steget lidt. Derfor er det heller ikke så overraskende, at lånelysten nu er aftaget, siger Ane Arnth Jensen.

Mens der i november blev givet 27.000 lånetilbud, blev der i oktober indhentet 50.780 tilbud på nye boliglån hos landets realkreditinstitutter. Det var det højeste antal i 56 måneder.

Det er typisk boligejere med et eksisterende lån med en rente på to procent eller derover, som det har været relevant for at omlægge lån.

Og denne gruppe er i løbet af året blevet mindre. Fra marts til udgangen af november er der således blevet 160.000 færre boligejere med et realkreditlån med en rente på to procent eller derover.

Renterne på boliglån er styret af renterne på de obligationer, der ligger bag lånene. De bliver solgt på finansmarkederne.

Frem til november har renterne på obligationerne været nedadgående, og det har altså sendt renterne på boliglån ned.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Skolepolitiker fra Venstre overvejer: Vil sende sit barn til privatskole i anden kommune

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce