Annonce
Varde

Lædervarebutikken har brugt nedlukningen på at bygge om

Elsebeth Møller og Frederikke Mørch i fuld gang med at samle inventar, for corona-nedlukningen er blevet brugt på at bygge om og flytte rundt i Helm. Foto: Yvonn Tittel
Lædervarebutikken Helm i Kræmmergade i Varde har flyttet om på al inventar og fået lukket vinduer af, nu coronaen alligevel krævede lukkede døre.

Varde: Frederikke Mørch og Elsebeth Møller er i gang med at samle det sidste af alt det nye inventar, lædervarebutikken Helm har brugt corona-dagene på.

- Det har virkelig været en mærkelig tid, siger Elsebeth Møller, der selv ejede butikken, dengang den hed Møllers Lædervarer.

- Men vi har faktisk fået meget godt ud af den, siger Frederikke Mørch.

Mens Elsebeth Møller i dag er bestyrer i Helm i Varde, Vejle og Esbjerg og derfor kun er i Varde af og til, er Frederikke Mørch blevet butikkens faste ansigt.

Vinduer lukket af

- Vi har brugt tiden på at lukke vinduerne af ud imod den gamle Kræmmerpassage, og så har vi flyttet rundt på alt og haft alle varer nede at ligge på gulvet, fordi vi har samlet dem på en ny måde, siger hun.


Det har virkelig været en mærkelig tid.

Elsebeth Møller, bestyrer


- Vi har lavet miljøer, siger Elsebeth Møller.

De seneste dage op til åbningen blev brugt på at sætte 14 kasser med nye varer på hylderne. Blandt andet de nye skoletasker til årets skolestart.

Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige