Annonce
Esbjerg

Læge dømt for at krænke kvindelig patient

En læge i Esbjerg Kommune har fået dom for misbrug af stilling og krænkelse af en patient. Arkivfoto: JV.

En praktiserende læge i Esbjerg Kommune har fået dom for at misbruge sin stilling og krænke en kvindelig patient med sms'er.

Annonce

Esbjerg Kommune: En praktiserende læge i Esbjerg Kommune har fået en bøde på 8.500 kroner for at sende tre blufærdighedskrænkende sms-beskeder til en ung, kvindelig patient.

Sagen, der går tilbage til juli i 2015, medførte, at lægen blev tiltalt for dels misbrug af sin stilling, dels blufærdighedskrænkelse. Derudover indeholdt sagen en række færdselsforseelser, der udløste i alt fire klip i kørekortet.

Lægen nægtede sig i første omgang skyldig i misbrug af stilling og krænkelse, men erkendte resten, der dels fandt sted i 2015, dels sidste år.

Ifølge anklageskriftet sendte lægen i tidsrummet fra midnat den 13. juli til kl. 14.45 næste dag tre sms'er, der lød: "skal du på Vinbaren 2night - og hvad vil du gerne, der skal ske - her er kold champ og luskede trixx", "vi har da været i stue sammen og på 2mands m/k hånd og sågar - rørt! Og jeg er mer end halv voksen" samt "vi talte om du kom på Vinbaren og at modne mænd kunne være ok".

Anger

I forbindelse med udmåling af bødestraffen på 8.5000 kr. for misbrug af stilling og blufærdighedskrænkelse lagde domsmandsretten vægt på, at lægen angrer, hvad han har gjort.Lægen forklarede i retten, at han arbejder med sig selv, men at han har haft en hård periode, hvor han mistede sin forlovede.

Annonce

Færdselsovertrædelser

Resten af anklageskriftet omhandlede manglende overholdelse af anmærkninger i Havnegade ud for Smedegade, kørsel for rødt lys på Hjertingvej, overskridelse af hastighedsbegrænsningen på 60 km i timen på Sædding Strandvej med mere end 30 procent samt den seneste fra november 2016, hvor han kørende ad Esbjergmotorvejen overhalede en bil højre om.

I retten forklarede lægen, at den kvindelige patient, han havde sendt sms'erne til, var 25 år og havde været til konsultation på hans klinik et par måneder tidligere, hvor han havde henvist hende til en kiropraktor. under konsultationen havde de talt lidt om Vinbaren i Danmarksgade. Da han en aften i juli var "lidt besoffen" havde han sendt hende de omtalte sms'er. Hendes telefonnummer havde han fra klinikken, og han har beklaget og udtrykt, at han er kedt af, hvad han har gjort.

Annonce

Dommen

Anklagemyndigheden krævede bødestraf og en ubetinget frakendelse af førerretten, og det var også, hvad enden på sagen blev. Domsmandsretten med dommer Chr. Notlevsen i spidsen slog fast, at lægen havde misbrugt sin stilling til på den måde at skaffe sig nummeret til kvinden, ligesom domsmandsretten erklærede sig enig med anklagemyndigheden i, at der rent faktisk var tale om blufærdighedskrænkelse - omend af beskeden karakter.

Lægen er tidligere straffet for færdselsovertrædelser - senest i 2013, hvor han fik en bøde på 34.500 kroner og en ubetinget frakendelse af førerretten på et år. Sammenholdt med de fire klip udløste det en ny ubetinget frakendelse af førerretten på ét år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Skoler og institutioner skal fortsat holde lukket i Kolding: Borgmester kritisk over for sen udmelding

Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

EfB For abonnenter

Kommentar: Derfor kan topkampene koste EfB oprykningen

Annonce