Annonce
Sydjylland

Læge-formand storroser sundhedsreform: Det er et stort fremskridt

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark, Jørgen Skadborg. Arkivfoto: Mads Hansen

Regeringens sundhedsreform har skabt stor bekymring hos de praktiserende lægers formand, Jørgen Skadborg. Men da reformen blev fremlagt onsdag, blev bekymringerne afløst af optimisme.

Lægepraksis: De praktiserende lægers formand i Syddanmark, Jørgen Skadborg, jubler over den sundhedsreform, som regeringen fremlagde onsdag formiddag.

Regeringen lægger nemlig op til at uddanne 50 procent flere praktiserende læger.

- Det er et kæmpe fremskridt, og det glæder mig, siger formanden.

Det var ellers en noget slukøret Jørgen Skadborg, som JydskeVestkysten talte med tirsdag, inden reformen blev fremlagt.

- Jeg var skeptisk over for, at man ville udflytte opgaver fra sygehuse til almen praksis, fordi det ville blive en stor arbejdsbyrde, når vi i forvejen mangler læger, siger han.

Annonce

Lange udsigter

Nu ser Jørgen Skadborg anderledes positivt på hele branchens fremtid. Han håber, at regeringens løfter vil få flere unge til at turde uddanne sig i faget.

- Selve det, at man går ud ret entydigt og siger, at man vil investere i branchen, kan måske give unge kollegaer mere optimisme til at gå ind i faget, fordi de kan se, at der pludselig er en fremtid i det, siger han og tilføjer, at nogle ældre læger måske tilmed vil få lyst til at fortsætte lidt længere tid end planlagt.

Han understreger dog, at de praktiserende læger ikke er klar til at overtage en stor arbejdsbyrde før om seks til otte år.

- Fra man begynder at uddanne og rekruttere, tager det lang tid, før det slår igennem, siger Jørgen Skadborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce