Annonce
Kolding

Læge i Kolding har haft 60 udeblivelser på en måned: Det er uartigt og mangel på respekt

Gerda Nielsen fortæller, at Lægeklinikken Kolding har set andre klinikker benytte sig af boldene og ladet sig inspirere af dem. Der bliver kun smidt en bold i cylinderen, hvis klinikken slet ikke hører fra patienten. Foto: Casper Vagner Christensen

60 gange denne måned har Lægeklinikken Kolding lagt en bold i en plastikcylinder. Hver bold symboliserer en udeblivelse, uden patienten efterfølgende har givet besked. Sygeplejerske i klinikken kalder det uartigt.

Kolding: Der står en gennemsigtig plastikcylinder ved receptionen i Lægeklinikken Kolding. Man kan dog ikke længere se gennem plastikken, for cylinderen er fyldt med lyserøde og lilla bolde. Hver bold symboliserer en udeblivelse, og i øjeblikket er der faktisk ikke plads til flere bolde. Grænsen for udeblivelser er nået.

- Missionen er at få problemet synliggjort på en positiv måde. Vi vidste ikke, hvor galt det var, men vi oplevede det som meget frustrerende, at folk bare udeblev uden at give besked, Gerda Nielsen, sygeplejerske i Lægeklinikken Kolding.

Derfor er plastikcylinderen nu stillet op. Og boldene i den taler sit tydelige sprog.

- Vi begyndte i juni måned, og der havde vi 54 udeblivelser. I juli, hvor vi er halv bemanding på grund af ferie, og hvor patienterne også er på ferie, havde vi stadig 45. I den her måned er cylinderen overfyldt, så vi er oppe på en 60 stykker, fortæller Gerda Nielsen, der understreger, at de patienter, der melder afbud eller giver besked efter en udeblivelse, ikke tæller med i statistikken.

60 udeblivelser på en måned svarer til, at én læge har udeblivelser svarende til et halvt ugeprogram hver uge. På klinikken er der to læger.

- Vi kunne gøre noget godt for nogle andre i den tid. Det har betydning for andre, for serviceniveauet og for ventetider, som bliver øget. Det er ikke sådan, man ikke kan komme til læge, hvis man har brug for en tid, men det er ærgerligt, siger Gerda Nielsen.

Annonce

- Vi begyndte i juni måned, og der havde vi 54 udeblivelser. I juli, hvor vi er halv bemanding på grund af ferie, og hvor patienterne også er på ferie, havde vi stadig 45. I den her måned er cylinderen overfyldt, så vi er oppe på en 60 stykker,

Gerda Nielsen, sygeplejerske på Lægeklinikken Kolding
Boldene ligger klar i en kurv, så der kan blive lagt en bold i cylinderen ved næste udeblivelse. Lige nu er der dog ikke plads til flere bolde i cylinderen. Foto: Casper Vagner Christensen

"Det er uartigt"

Sygeplejersken har været ansat i Lægeklinikken Kolding, siden den startede i 1991. Hun mener, at antallet af udeblivelser er meget forværret i forhold til dengang.

- Dengang oplevede vi ikke, at folk glemte deres tider på den her måde. Nu oplever vi, at det er unge og gammel, der glemmer. Det er alle, der glemmer. Jeg tror, det skyldes tiden. Det er et holdningsskred, og det vil vi også gerne gøre lidt opmærksom på, siger Gerda Nielsen.

- Jeg synes på godt gammeldags, at det er uartigt, og det er et eller andet sted mangel på respekt.

Gerda Nielsens telefon ringer, og hun må stoppe sin talestrøm. Kort efter ringer telefonen igen, og der kommer snart en akutpatient, som hun skal tage sig af. De har masser at se til i klinikken.

- Der er rigeligt at lave, og der er altid noget andet, lægen kan gøre. Der er papirarbejde og henvisninger, men det handler også om, at det går ud over patienterne selv i sidste ende, siger hun.

"Er det virkelig så slemt?"

Lægeklinikken Kolding bruger ikke sms eller e-boks til at minde sine patienter om, at de har en tid ved lægen. De har overvejet det, men er gået væk fra idéen igen. Andre lægers erfaringer viser ifølge Gerda Nielsen, at det ikke fungerer i længden.

- Andre siger, det hjælper en stakket stund. Man kan sige, at der heller ikke er den store forskel på, om man får en sms eller har en alarm på sin telefon. Jeg tror, det handler mere om at få hanket op i folk og vise dem, at vi er et sundhedssystem, der arbejder for at gøre sit bedste, siger Gerda Nielsen.

Indtil videre er der dog ikke blevet hanket op i patienterne. Der er flere bolde i cylinderen end nogensinde. Gerda Nielsen tror dog, at der kommer til at ske et skifte, og hun har allerede hørt fra patienter i venteværelset, at de har taget cylinderen og boldene til efterretning.

- Jeg kan høre, at folk siger "er det virkelig så slemt?". Jeg tror, folk tager det med sig hjem og tænker, at de hellere må huske deres egne tider. Der var en mandlig patient, der forleden blev pinlig berørt over, at han havde taget fejl af sin tid, da han så boldene. Jeg tror, vi kan se en effekt om et halvt års tid, siger hun.

Sundhedsministeriet tillader ikke, at praktiserende læger giver patienter bøder i form af gebyrer, som man blandt andet kender det fra tandlægen.

- Det er ikke med i vores overvejelser. Det ønsker vi ikke at gå ind i med det her. Vi ønsker bare at lave noget positiv nudging og gøre opmærksom på, at folk skal huske deres tider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce