Annonce
Sønderborg

Læge om kvinde tiltalt for babymishandling: Hun er en god mor

Retssagen mod forældrene til en babydreng fortsætter mandag i Retten i Sønderborg. Arkivfoto: Claus Thorsted
Både en sundhedsplejerske og en læge karakteriserede den 28-årige kvinde, der sammen med sin 24-årige samlever er tiltalt for grov vold og mishandling af sin babydreng, som en god og omsorgsfuld mor. Forældrene nægter sig skyldige. Der falder dom sidst i november.

På retsdag nummer to i en sag om ekstrem vold på en nyfødt babydreng fra Als blev det dokumenteret, hvor slemt den lille dreng fra han var nyfødt til han var seks uger er blevet mishandlet. Tirsdag 4. december klokken 21.17 ringer forældrene og farmoderen til alarmcentralen, fordi de kan høre klikkelyde, når babyen trækker vejret. Lydene stammer- viser det sig senere - fra en stribe brækkede ribben - især bagpå kroppen. Akutbilen fra Danfoss, en lægebil og en ambulance kommer til rækkehuset i Nordborg, hvor moderen på 28 år bor sammen med sin 24-årige kæreste og to børn. En pige på to år - og så den nyfødte dreng.

Babyen køres til Aabenraa Sygehus, men overføres kort tid senere til Odense Universitets Hospital (OUH). Røntgen og CT-scanninger viser, at drengen har brækkede knogler stort set over hele den spæde krop. Begge kraveben er brækkede, venstre skinneben og fire ribben bagtil og to foran. Der er også blå mærker på maven. Lægelige undersøgelser på OUH foretaget af retsmedicinere - og siden Retslægerådet - slår fast, at drengens skader kan stamme fra kraftige klem om brystkassen, vrid og træk i arme, slag eller anden form for vold.

- Det er ikke sandsynligt, at et fald alene vil give disse ribbensbrud, sagde vicestatsobducent Peter Juel Thiis Knudsen fra OUH i retten. Retsmedicineren forklarede også, at de skader barnet har - især de brækkede ribben bagpå - som kræver større kraft at brække end ribben foran - og især på børn med elastiske bløde knogler - leder én vej:

- Der må man stærkt mistænke vold mod barnet, sagde han. Det samme er slået fast i Retslægerådets erklæring.

Annonce

Hun står frem som et eksempel, der vil klæde os alle sammen. Jeg har stor respekt for og beundrer hende for at komme videre med så dårlige odds og blive så god. Med 40 års erfaring som læge, kan jeg godt bedømme, om man er en god mor. Jeg kan kun bedømme hende som en god mor.

Kaj Folke Hansen, læge i retten

Faderen smilede

En ambulanceassistent og en paramediciner vidnede også. De kom til stedet - og fik at vide, at der var den toårige storesøster, der have tabt babyen.

- Det fortalte farmoderen. Faderen virkede ubekymret og glad. Smilende. Det får os til at slappe mere af, for så tror vi jo ikke, at det er så slemt, forklarede paramedicineren. Men de finder hurtigt ud af, at det står slemt til. I hjemmet er foruden den lille familie også farmoderen til babyen. Hun førte ordet, da redderne, læger og ambulance kom.

I de følgende dage blev forældrenes telefoner aflyttet af Syd- & Sønderjyllands Politi, og en del af dem blev afspillet i retten. Her kunne man høre, at farmoderen var meget bekymret for sin søn.

- Vi har altid været tæt knyttet til hinanden. Han glædede sig til at skulle være far, og det virkede til, at de var en lykkelig familie, sagde farmoderen. Men i dagene efter barnet var kørt til OUH kontaktede hun ofte sin søn. Hun er bange for, at svigerdatteren "vil gøre ham ondt" og fortælle "noget der ikke skal siges". Farmoderen sagde også til sønnen i telefonen: "Jeg håber ikke, du får skylden" - og rådede ham i øvrig til ikke at tale med politiet uden at have sin advokat med. Men når specialanklager Annemarie Haahr spurgte ind til, hvad det handlede om, så kunne farmoderen ikke svare. Hun sagde dog, at bekymringen blandt andet var der, fordi sønnen tidligere er dømt for vold mod et barn. Der har retten dog endnu kun farmoderens ord for.

Babyens far har en lav IQ, han har fået tæsk i sin barndom, han kan ikke læse eller skrive - og hvis han bliver kendt skyldig, vil anklageren kræve ham idømt en dom til anbringelse på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

En god mor

I retten vidnede også en sundhedsplejerske og moderens læge, som hun har haft i næsten 20 år. Han hedder Kaj Folke Hansen, og han har før sin tid som privatpraktiserende læge mange års erfaring som læge på børneafdelingen på Sønderborg Sygehus. Sundhedsplejersken forklarede om moderen, der har fået fjernet sin førstefødte fra hjemmet. Men siden har gjort store fremskridt.

- Hun har været en meget omsorgsfuld mor, sagde hun i retten. Forsvarer for moderen, Hans Henrik Fischer, havde indkaldt Kaj Folke Hansen. Han kunne fortælle, at han ved fem ugers undersøgelsen af babyen ikke havde konstateret brud på venstre kraveben eller venstre skinneben. Lægerne på OUH mener, at de to steder er brækket nogle uger før 4. december, da familien ringer til alarmcentralen.

- Men hvis det var brækket på det tidspunkt, ville jeg have opdaget det, sagde Kaj Folke Hansen uden tvivl i stemmen. Han forklarede også, at barnet havde været på OUH i slutningen af november for at blive scannet for mistanke om hjerteproblemer, og da ville man også have opdaget et brækket venstre kraveben, mener lægen. Sundhedsplejersken har heller ikke i november konstateret et brækket venstre kraveben eller brækket venstre skinneben. De brækkede ribben er først sket 4. december.

Kaj Folke Hansen bad sin patient om lov til at omgå tavshedspligten. Den fik han. Så han fortalte, at hun var kommet sig flot efter mange problemer med blandt andet misbrug.

- Hun står frem som et eksempel, der vil klæde os alle sammen. Jeg har stor respekt for og beundrer hende for at komme videre med så dårlige odds og blive så god. Med 40 års erfaring som læge, kan jeg godt bedømme, om man er en god mor. Jeg kan kun bedømme hende som en god mor, sagde han.

Babyen er undersøgt for knogleskørhed, glasknogler og andet - og intet i undersøgelserne peger på, at den lille dreng er født med fejl eller svagheder i sine knogler.

Retssagen fortsætter mandag, hvor der skal procederes i forhold til skyldspørgsmålet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce