Annonce
Kolding

Læge ordinerer cannabis: - Mine patienter siger, det er et fantastisk stof

Hvis Bent Damgård i fremtiden skal udskrive en recept på medicinsk cannabis, kommer det ikke til at foregå anderledes, end når han udskriver recepter på eksempelvis Panodil. Foto: Casper Vagner Christensen

Efter at have deltaget i flere konferencer besluttede læge Bent Damgård, at han ville begynde at udskrive medicinsk cannabis. Han har indtil videre udskrevet stoffet til ti patienter.

Kolding: Læge Bent Damgård tog beslutningen efter at have været på konference i udlandet: Han ville begynde at udskrive medicinsk cannabis. For fire måneder siden udskrev han så cannabis til en patient for første gang.

- Forskning og mange af mine patienter siger, cannabis hjælper, og det har jeg svært ved at lukke øjnene for, selvom der ikke er håndfast bevis for, at det virker. Jeg synes, det er interessant, at medicinsk cannabis måske hjælper bedre end godkendte lægemidler mod sygdomme, der er svære at behandle. I øvrigt har de godkendte lægemidler ofte meget værre bivirkninger end cannabisbaseret medicin, siger Bent Damgård, der har ordineret medicinsk cannabis i form af dråber til omkring ti patienter.

En ny forsøgsordning har fra årsskiftet givet danske læger lov til at ordinere medicinsk cannabis i form af plantens topskud eller blomst, som skal indtages via en te. Danske læger har dog haft mulighed for at ordinere medicinsk cannabis i et års tid. For at få det udskrevet har det krævet, at en læge skriver en recept på et magistralt produkt. Det vil sige, at produktet skal være fremstillet på et apotek. Den medicin, Bent Damgård har ordineret, er blevet produceret på et apotek i Glostrup.

- Jeg har godt turde ordinere, når det er fremstillet på et apotek. Så er der nogle, der har taget ansvar for, hvad der er i. Der er ikke nogen af mine patienter, der har haft bivirkninger af betydning, og hvis man skal tro dem, er det et fantastisk stof. Jeg er mere skeptisk, men jeg synes, det er synd, at vi som læger lægger armene over kors og siger, vi ikke vil være med, siger Bent Damgård.

Annonce

Medicinsk cannabis

Den nye medicinske cannabis, som de danske læger har fået lov til at udskrive, fås i to præparater, der hedder Bediol og Bedrocan. Begge fås i form af en te.Det, Bent Damgård hidtil har udskrevet, hedder cannabidiol (CBD) og tetrahydrocannabiol (THC). CBD har ingen euforiserende effekt, mens du bliver skæv af THC.

Læs mere om medicinsk cannabis på: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/special/medicinsk-cannabis/

Åndssvag ordning

Dermed går Bent Damgård mod organisationen Lægeforeningen, der længe har været kritisk over for brugen af medicinsk cannabis. Foreningen har også mødt den nye forsøgsordning med en stor portion skepsis, og Bent Damgård kalder da også emnet for "kildent".

Kritikken har blandt andet gået på, at man ikke kender effekten og bivirkningerne af den medicinske cannabis. Cannabis er heller ikke et godkendt lægemiddel, og derfor har Dansk Selskab for Almen Medicin også frarådet sine medlemmer at bruge midlet.

- Når vores faglige selskab siger, vi ikke bør benytte cannabis, er det for at beskytte mod medicinsk fejlbehandling, men jeg synes, det bør respektere, at Folketinget har besluttet, at der er en forsøgsordning. Patienter er generelt ikke dummere end læger, og de er udmærket klar over, at der er en vis risiko ved noget nyt og relativt uprøvet, siger Bent Damgård, der omvendt godt forstår de læger, der ikke vil ordinere stoffet.

- Det er en åndssvag ordning, og den er lavet helt uden samarbejde med lægerne. Der er ingen, der ved, hvad vi skal gøre. Derfor er modstanden også blevet, som den er, siger han.

Beskedent forsøgsstadie

22Det er kun patienter med sklerose, rygmarvsskader, kroniske smerter og kvalme og opkast efter kemoterapi, der er omfattet af forsøgsordningen. Ifølge DR får landets patientforeninger mange henvendelser fra frustrerede medlemmer, som bliver blankt afvist af lægen i telefonen, når de spørger om medicinsk cannabis. Bent Damgård vil da heller ikke ordinere medicinsk cannabis til hvem som helst.

- Man skal ikke bare ukritisk gå ud og ordinere medicinsk cannabis. Det bør være læger med et vist speciale, der gør det. I vores lægehus er det kun mig, der gør det, og det er stadig på et beskedent forsøgsstadie. Hvis det viser sig at fungere, så synes jeg ikke, man bør lade syge mennesker i stikken, siger Bent Damgård, der understreger, at han ikke ordinerer stoffet for at få flere patienter og ikke ønsker at ordinere cannabis til nye patienter i øjeblikket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce