Annonce
Kolding

Læge tilbød patienter at slippe for venteværelset for 799 kroner: Premium-ordning er lagt i graven

Ordningen mødte bred politisk kritik, men Hung Le afviste, at den ekstra service ville gå ud over de almindelige patienter. Hvorvidt det ville blive tilfældet, får vi aldrig svar på. Arkivfoto: Timo Battefeld
Det er ikke længere muligt at købe sig til ekstra services hos læge Hung Le. Han fik i begyndelsen af året meget kritik for at tilbyde såkaldte premium services, men Region Syddanmark oplyser, at ordningen ikke findes længere.

Christiansfeld: Det vakte meget røre og debat, da Hung Le, læge i Christiansfeld, tidligere på året annoncerede, at hans patienter kunne få adgang til særlige services mod en betaling på op til 799 kroner.

Men nu er det ikke længere muligt at købe sig til de såkaldte premium-services. Der er nemlig intet spor af dem på lægens hjemmeside, og Frank Ingemann Jensen, der er praksischef i Region Syddanmark, bekræfter, at ordningen er lagt i graven.

- Det blev klart, at den slags kan man ikke. Overenskomstparterne har vurderet, at det ikke var i overensstemmelse med overenskomsten, lyder det fra praksischefen.

Overenskomstparterne er ikke de eneste, der har været modstander af premium-ordningen. Frank Ingemann Jensen kaldte fra start ordningen for "spøjs", og flere politikere kritiserede, at Hung Le tilbød disse helt særlige tjenester.

- Jeg har den klare politiske holdning, at det er en tovlig brug af ressourcer, sagde daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), mens også Benny Engelbrecht (S) og Karina Adsbøl (DF) var ude med kritiske røster.

- Vi skal ikke have et a- og b-hold inden for sundhed. DF er modstander af brugerbetaling, og blodprøver og EKG er ikke noget, der bør være omfattet af premimum-ordninger, sagde sidstnævnte.

Annonce

Sagen kort

  • Hung Le startede som praktiserende læge i Christiansfeld i starten af 2019.
  • På lægens hjemmeside kunne man læse om de såkaldte premium-services, hvor man for 799 kroner kunne få nogle helt særlige fordele som eksempelvis besøg af lægen på arbejdspladsen.
  • Efter JydskeVestkystens omtale af premium-ordningen var flere politikere kritiske over for ordningen. Flere meldte ud, at de ville have den stoppet.
  • Siden da har overenskomstpartnerne vurderet, at premium-ordningen ikke var i overenstemmelse med reglerne.
  • Det vides ikke, om nogle patienter har benyttet sig af ordningen.

God service for alle

Det har ikke været muligt for JydskeVestkysten at få en kommentar fra Hung Le. Lægen har tidligere garanteret over for JydskeVestkysten, at ingen patienter ville opleve dårlige service, uanset om de var premium-medlem eller ej.

- Men hvad mener man med A og B? Det er samme kø, og man køber ikke mere sundhed for pengene eller får mere tid hos mig. Man betaler for en ekstra service, men der er stadig lige adgang. Der er ingen, der får dårligere forhold. I bedste fald er der bare nogen, som får endnu bedre forhold, har Hung Le tidligere sagt.

Lægen har desuden tidligere udtalt, at han ville blive ærgerlig, hvis hans ordning ikke kunne blive til noget.

- Så må jeg bare konstatere, at dagens Danmark ikke er klar til innovative produkter, hvor man bringer sundhed ud til folk. Det er ærgerligt, for jeg tror, at jeg faktisk kan opsøge flere syge mennesker på den måde, har han sagt til JydskeVestkysten.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce