Annonce
Indland

Lægeforening om fejldiagnoser: Nogle kunne være undgået

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Ny rapport viser hundredvis af fejldiagnoser om året. Nogle kunne være undgået, fortæller lægeformand.

- Det er nogle rigtigt alvorlige tal, som kalder på handling.

Sådan siger Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen, om tallene i en ny rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Tallene er, at 7600 patienter de seneste ti år har fået tilkendt erstatning i det danske sundhedsvæsen for skader forårsaget af fejldiagnosticering.

Og hvert år dør cirka 63 patienter som følge af en forkert diagnose.

- Selv om der selvfølgelig altid vil ske fejl i sundhedsvæsenet, så når man dykker nærmere ned i rapporten, så viser det sig, at nogle af de her fejl kunne have været undgået - for eksempel hvis man havde organiseret udredningsprocesserne anderledes, siger Andreas Rudkjøbing.

Rapporten peger på flere steder i forløbet med at stille en diagnose, hvor det kan gå galt.

- Det handler om for eksempel henvisninger, håndtering af prøvesvar og scanningsvar.

- Her er det rigtigt vigtigt, at man får etableret nogle patientsikre arbejdsgange, som sikrer, at man får fulgt op på blodprøver og scanningsvar, og at der er god sammenhæng mellem henvisning, udredning og tilbagemelding, siger lægeformanden.

Andreas Rudkjøbing husker samtidig på, at det kan være vanskeligt at stille en diagnose.

- Man skal selvfølgelig huske på, at det er vanskeligt at stille diagnoser. Det er sådan, at man løbende stikker information sammen, som man afprøver hypoteser om, siger han.

Ifølge Eva Benfeldt, der er speciallæge og har været med til at skrive rapporten og gennemgået lidt over 200 af sagerne, er det oftest i begyndelsen af et behandlingsforløb, at fejlene bliver begået.

Foreningen Danske Patienter mener, at der blandt andet er brug for mere tid hos den praktiserende læge, som oftest er den første, som patienten går til i systemet.

Lægeforeningen ville også gerne have mere tid, men Andreas Rudkjøbing peger på, at der mangler læger.

- Der er ikke noget, vi hellere vil, end at have mere tid med patienterne - særligt hvor det bliver alvorligt.

- Men vi har mangel på praktiserende læger og speciallæger, så er det svært at skabe mere plads, uden at det går ud over andre patienter. Kunsten er at skille de alvorlige symptomer fra de symptomer, der ikke er alvorlige, for patienterne har jo løbende kontakt til deres praktiserende læge, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Flytter produktionen til Polen: Danfoss lukker fabrik i Kolding og nedlægger 335 stillinger

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];