Annonce
Indland

Lægeforeningen ekskluderer dømt læge Svend Lings

Den fynske læge Svend Lings har rådgivet folk til selvmord. Nu ekskluderes han fra Lægeforeningen. Foto: Nils Svalebøg
Den pensionerede læge Sven Lings har rådgivet folk til selvmord. Nu ekskluderes han fra Lægeforeningen.

Lægen Svend Lings, der i både by-, lands- og Højesteret er blevet dømt for at have hjulpet flere patienter med at dø, er blevet ekskluderet af Lægeforeningen.

Det er sket, efter at foreningens bestyrelse har indbragt sagen til voldgiftsretten, og der nu er faldet en afgørelse.

Det skriver Lægeforeningen i en pressemeddelelse.

- Det er godt, at voldgiftsretten har sat et endeligt punktum i denne sag. Som læger er det vores job at give behandling, lindring og omsorg, ikke medvirke til selvmord.

- Den adfærd, Svend Lings har udvist, er ikke forenelig med at være medlem af Lægeforeningen, siger Andreas Rudkjøbing, der er foreningens formand.

Voldgiftsretten lægger i sin afgørelse vægt på, at Svend Lings ved at udfærdige en vejledning i, hvordan patienter ved hjælp af receptpligtige lægemidler kunne begå selvmord, har handlet i strid med Lægeforeningens værdighedskrav.

Den pensionerede læge Svend Lings er blevet dømt for at have bistået to personer med at tage livet af sig selv og en tredje med at forsøge.

I september idømte Højesteret ham 60 dages betinget fængsel for sine handlinger.

Svend Lings er stærkt utilfreds med, at han er blevet ekskluderet af Lægeforeningen.

- Det er i mine øjne udtryk for dobbeltmoral. Enhver vil ved en simpel søgning på internettet kunne konstatere, at læger er blevet dømt for mordbrand, seksuelt misbrug og voldtægt af patienter.

- Men de er aldrig blevet ekskluderet. Selvmord er ifølge Menneskerettighedsdomstolen en menneskeret, og jeg har ikke gjort andet end at hjælpe alvorligt syge til denne menneskeret, siger Svend Lings.

Det er første gang siden Anden Verdenskrigs efterspil, at en læge bliver ekskluderet fra foreningen.

- Vi har ikke ekskluderet medlemmer fra Lægeforeningen, siden der var et stort retsopgør efter Anden Verdenskrig.

- I vores etiske principper har vi en meget tydelig stillingtagen til spørgsmålet om læger, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp, og den har han jo handlet imod, siger Andreas Rudkjøbing.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Esbjerg

Vred bilist bliver sigtet for vold

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];